Jonathan Rommelmann

Jonathan Rommelmann (født 18. december 1994 i Mülheim an der Ruhr) er en tysk letvægtsroer.[1]

Jonathan Rommelmann
Jonathan Rommelmann (2018)
Personlig information
Fulde navn Jonathan Rommelmann
Født (1994-12-18)18. december 1994
Tyskland Mülheim an der Ruhr, Tyskland
Sport
Sport Roning
Klub Crefelder Ruder-Club

I 2015 blev Rommelmann verdensmester i dobbeltsculler ved VM for U/23 , og samme år var han med til at vinde VM-sølv for seniorer i dobbeltfireren. I 2016 vandt han VM-sølv i singlesculler, og i 2019 blev han sammen med Jason Osborne europamester i dobbeltsculler, mens duoen vandt VM-bronze. I både 2020 og 2021 vandt de EM-sølv,[2] og de var derfor blandt favoritterne ved OL 2020 i Tokyo (afholdt i 2021) sammen med irerne Paul O'Donovan og Fintan McCarthy. Disse to par vandt også begge deres indledende heats og deres semifinaler, og i finalen lagde tyskerne stærkt ud, men hen imod midten af løbet lagde irerne sig i spidsen og vandt med et pænt forspring, mens Rimmelmann og Osborne vandt sølv langt foran italienerne Stefano Oppo og Pietro Ruta på tredjepladsen.[3]

OL-medaljer

  • 2020: Sølv Sølv i letvægtsdobbeltsculler

Referencer

  1. Jonathan Rommelmann, olympedia.org, hentet 2. januar 2022
  2. Jonathan Rommelmann, worldrowing.com, 1. april 2023
  3. Lightweight Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 2. januar 2022

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.