Judith Durham
Judith Durham (født Judith Mavis Cock den 3. juli 1943, død den 5. august 2022 i Melbourne[1]) var en singer-songwriter og musiker, der i 1963 blev forsanger i den populære australske folkrock-gruppe The Seekers. Gruppen med Durham i front blev senere den første australske popgruppe, der opnåede større kommerciel succes i Storbritannien og USA. Gruppen har solgt mere end 50 mio. plader. Durham forlod gruppen i 1968 for at koncentrere sig om en solokarriere, hvorefter The Seekers blev opløst.
| Judith Durham | |
|---|---|
|
1970 | |
| Personlig information | |
| Født |
Judith Mavis Cock 3. juli 1943 Essendon, Victoria, Australien |
| Død |
5. august 2022 (79 år) Melbourne, Victoria, Australien |
| Dødsårsag |
Lungesygdom |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
RMIT University, Melbourne Universitet, Ruyton Girls' School |
| Medlem af |
The Seekers |
| Beskæftigelse |
Jazzmusiker, sanger, pianist, singer-songwriter |
| Genre |
Folkemusik, jazz |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Hundreårsmedaljen (2001), Medal of the Order of Australia (1995), Officer of the Order of Australia (2014) |
| Eksterne henvisninger | |
|
Judith Durhams hjemmeside | |
|
Information med symbolet | |
Durham blev gift med Ron Edgeworth 21. november 1969, hvorefter de fortsatte som gruppe, hvor han spillede piano og hun sang. I 1990 blev Durham, Edgeworth og deres manager Peter Summers involveret i en alvorlig trafikulykke. Føreren af den anden bil døde. Durham brækkede et ben og et håndled. Edgeworth døde 10. december 1994.
I 1993 begyndte Durham at foretage sporadiske indspilninger og optrædender med et gendannet The Seekers, men fortsatte dog sin karriere som soloartist.
Hun blev i maj 2013 under en turne med The Seekers ramt af en hjerneblødning.
Durham døde den 5. august 2022 af lungesygdommen bronkiektasi.[2]
Referencer
- Paul Cashmere (2022-08-06). "Rest In Peace, Australian Legend Judith Durham of The Seekers 1943-2022" (engelsk). noise11.com. Hentet 2022-08-06.
- Graham, Jackson (6. august 2022). "Judith Durham, lead singer of The Seekers, dies aged 79". WAtoday (engelsk). Hentet 6. august 2022.
Eksterne henvisninger
- Judith Durham på Discogs
- Judith Durham på MusicBrainz
- Judith Durham & Ron Edgeworth Wedding Footage.
- The Seekers Reunion Concert Complite, Judith Durham & The Seekers.
- Judith Durham (The Seekers) interview – Today show, June 16 2009.
- Judith Durham (The Seekers) on “This is Your Life” – 1997
- This is my Song
- Judith Durham homepage
- Judith Durham - "Today" 2012
