Julie Laurberg
Julie Rasmine Marie Laurberg (født 7. september 1856 i Grenaa, død 29. juni 1925 i Ordrup) var en dansk fotograf.
| Julie Laurberg | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
7. september 1856 Grenaa, Danmark |
| Død |
29. juni 1925 (68 år) Ordrup, Danmark |
| Gravsted |
Assistens Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Fotograf, forretningsperson |
| Arbejdssted |
København |
|
Information med symbolet | |
Hun var datter af prokurator, godsforvalter Peter Adam Severin Laurberg (1819-59) og Johanne Jørgine f. Schou (1824-1907). Som ung stod Laurberg i lære hos portrætmaler og fotograf Leopold Hartmann og tog efter læretiden til udlandet for at gå i dybden med kunsten at fotografere. Hendes første destination var Paris, og senere kom hun til Italien.
I 1895 etablerede hun sig som fotograf i Magasin du Nords nyopførte ejendom på Kongens Nytorv 13. Fra 1907 havde hun fotografatelier sammen med Franziska Gad (1873-1921), der havde været hendes første elev, og som nu blev kompagnon. Julie Laurberg & Gad fik hastigt et godt renommé, og i 1910 opnåede firmaet status som kgl. hoffotograf.
Julie Laurberg var primært kendt som portrætfotograf, men hun tog også del i kvindesagen, bl.a. som medlem af Dansk Kvindesamfund.
Galleri
Julie Laurbergs portræt af forretningsmanden Theodor Wessel, grundlæggeren af Th. Wessel & Vett og Magasin du Nord.
Emil Vett, grundlæggeren af Th. Wessel & Vett og Magasin du Nord.
Eksterne henvisninger
- Julie Laurberg på gravsted.dk
- Julie Laurberg i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
| | Spire Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
