Julius Hübner

Rudolf Julius Benno Hübner (27. januar 1806 i Öls i Schlesien – 7. november 1882 i Loschwitz ved Dresden) var en tysk historiemaler.

Julius Hübner
Selvportræt, 1859
Personlig information
Født	27. januar 1806 Oleśnica, Polen
Død	7. november 1882 (76 år) Dresden, Sachsen, Tyskland
Gravsted	Trinitatisfriedhof
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Akademie der Künste
Beskæftigelse	Kunstmaler, universitetsunderviser, kunsthistoriker, lærer, digter
Arbejdsgiver	Kunstakademiet i Dresden
Arbejdssted	Düsseldorf, Dresden
Elever	Ernst Richard Strauß[1], Johannes Wichmann[2], Heinrich Wittich, Anton Weber, Alfred Diethe med flere
Genre	Portræt
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hübner, der 1826 fulgte med sin lærer Friedrich Wilhelm von Schadow fra Berlin til Düsseldorf, var med sin reflekterende, stærkt litterært anlagte kunst ses f.eks. i Roland befrier Isabella fra 1828 efter Ludovico Ariosto, en af Düsseldorfskolens mest bekendte mænd; i sine nytestamentlige billeder stod han Nazarenerne nær. Kun i forholdsvis kortere tid umiddelbart knyttet til Düsseldorf, 1826— 29 og 1834—39, bidrog han gennem sin virksomhed i Dresden, hvor han længe virkede som akademiprofessor, fra 1871 som direktør for Malerigalleriet, meget til at give de Düsseldorfske malergrundsætninger større råderum; ved sine studier efter de venetianske mestre søgte han at skaffe større fylde i farven. Blandt hans religiøse arbejder kan nævnes: Som forfatter optrådte han med det ikke meget kritisk-videnskabelige katalog over Dresdens galleri, Bilder-Brevier der Dresdner Gallerie.

Hans søn Eduard Hübner, f. 27. maj 1842 i Dresden, uddannet bl.a. i Düsseldorf under sin onkel Bendemann, har virket som maler med bl.a. genrebilleder fra Capri, kirkelige værker, billedhugger og i kunstindustriens tjeneste.