Julius Hübner
Rudolf Julius Benno Hübner (27. januar 1806 i Öls i Schlesien – 7. november 1882 i Loschwitz ved Dresden) var en tysk historiemaler.
| Julius Hübner | |
|---|---|
![]() Selvportræt, 1859 | |
| Personlig information | |
| Født |
27. januar 1806 Oleśnica, Polen |
| Død |
7. november 1882 (76 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
| Gravsted |
Trinitatisfriedhof |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Akademie der Künste |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, universitetsunderviser, kunsthistoriker, lærer, digter |
| Arbejdsgiver |
Kunstakademiet i Dresden |
| Arbejdssted |
Düsseldorf, Dresden |
| Elever |
Ernst Richard Strauß[1], Johannes Wichmann[2], Heinrich Wittich, Anton Weber, Alfred Diethe med flere |
| Genre |
Portræt |
|
Information med symbolet | |
Hübner, der 1826 fulgte med sin lærer Friedrich Wilhelm von Schadow fra Berlin til Düsseldorf, var med sin reflekterende, stærkt litterært anlagte kunst ses f.eks. i Roland befrier Isabella fra 1828 efter Ludovico Ariosto, en af Düsseldorfskolens mest bekendte mænd; i sine nytestamentlige billeder stod han Nazarenerne nær. Kun i forholdsvis kortere tid umiddelbart knyttet til Düsseldorf, 1826— 29 og 1834—39, bidrog han gennem sin virksomhed i Dresden, hvor han længe virkede som akademiprofessor, fra 1871 som direktør for Malerigalleriet, meget til at give de Düsseldorfske malergrundsætninger større råderum; ved sine studier efter de venetianske mestre søgte han at skaffe større fylde i farven. Blandt hans religiøse arbejder kan nævnes: Som forfatter optrådte han med det ikke meget kritisk-videnskabelige katalog over Dresdens galleri, Bilder-Brevier der Dresdner Gallerie.
Hans søn Eduard Hübner, f. 27. maj 1842 i Dresden, uddannet bl.a. i Düsseldorf under sin onkel Bendemann, har virket som maler med bl.a. genrebilleder fra Capri, kirkelige værker, billedhugger og i kunstindustriens tjeneste.
Værker
Maleri
- Ruth og Naomi
- Skytsenglene, 1836
- Christus-Barnet, 1837
- Hiob og hans Venner, 1838, Frankfurt
- Den gyldne Tid, 1847, Dresdens Galleri
- Christi Opstandelse, 1844
- det store alterbillede 'Ser Lilierne paa Marken, Halle
- Den babylonske Hore
- Luther’s Disputats med Eck, 1866, Dresdens Galleri
- Portrætter
- Wilhelm Schadow
- Th. Hildebrands familiebillede
- David Friedländer
Litteratur
- Bilder-Brevier der Dresdner Gallerie i 2 bind 5. oplag 1880
- desuden digte, sonetter med mere.
Galleri
Luthers Disputats med Eck, 1863 - 1866
David Friedländer, 1834
Carl Friedrich Lessing, Carl Sohn og Theodor Hildebrandt,1839
