Julius Rietz
August Wilhelm Julius Rietz (28. december 1812 i Berlin—12. september 1877 i Dresden) var en tysk musiker, dirigent og kommponist.
| Julius Rietz | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Født |
August Wilhelm Julius Rietz  28. december 1812 Berlin, Tyskland |
| Død |
12. september 1877 (64 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
| Gravsted |
Trinitatisfriedhof |
| Statsborger |
Kongeriget Preussen |
| Far |
Johann Friedrich Rietz |
| Søskende |
Eduard Ritz |
| Sprog |
Tysk |
| Genre |
Opera, symfoni |
| Beskæftigelse |
Cellist, dirigent, universitetsunderviser, komponist |
| Instrumenter | |
|
Cello | |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Biografi
Rietz uddannede sig som violoncellist, men blev tidlig, ved Mendelssohns bistand, ført ind på dirigentbanen. Rietz kaldtes først til det Immermannske Teater i Düsseldorf som kapelmester efter Mendelssohn. I 1847 blev han teaterkapelmester i Leipzig og samtidig dirigent i Singakademie; 1848 Gades efterfølger som leder af Gewandhauskoncerterne og derhos lærer ved konservatoriet. Disse stillinger beklædte Rietz med hæder, indtil han 1860 kaldtes til Dresden som hofkapelmester, i hvilken virksomhed han forblev til sin død. Rietz er som komponist nøje knyttet til Mendelssohn; bekendtest er hans koncertouverture i A-Dur og en lystspilouverture. I øvrigt skrev han operaer og anden teatermusik, symfonier, koncerter, kirkemusik etc., men vandt særlig som dirigent et kendt og anset navn.
Kilder
- Rietz, Julius i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)