Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden[1]. Jura underinddeles i epokerne Lias, Dogger og Malm i kronologisk rækkefølge. Starten på Jura defineres som første optræden af ammonitten Psiloceras planorbis[2]

Denne tidsperiode er en del af
Jordens geologiske historie.

Æon: Phanerozoikum

Æra: Kænozoikum

Kvartær (nutid)

Neogen

Palæogen

Æra: Mesozoikum

Kridt

Jura

Malm

Tithonien

Kimmeridgien

Oxfordien

Dogger

Callovien

Bathonien

Bajocien

Aalenien

Lias

Toarcien

Pliensbachien

Sinemurien

Hettangien

Trias

Æra: Palæozoikum

Superæon: Prækambrium

Æon: Proterozoikum

Æon: Arkæikum

Æon: Hadal

For alternative betydninger, se Jura (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jura)

Kuhjoch i Karwendel Alpine Park anses fra sommeren 2011 som det gyldne søm, referencepunktet for overgangen mellem Trias og jura.[3]

Kildebjergarten til nordsøolien, Kimmeridge Clay, blev aflejret i Jura.

Planter og dyr

Hele Mesozoikum, dog mest fra og med Jura kaldes dinosaurernes tidsalder, fordi de størrelsesmæssigt dominerede på landjorden. I Jura fandtes det største rovdyr nogensinde, Liopleurodon, en pliosaur der kunne blive 20 meter lang. Der var også andre store havkrybdyr. De hybodonte hajer lå lavere i fødekæden, sammen med saltvandskrokodillerne. Der var også en slægtning til Liopleurodonen kaldet Kronosaurus der levede på samme tidspunkt. I slutningen af Jura blev de mindre rhamphorhynchide[4] flyveøgler udskiftet med de større pterodactyle flyveøgler[5]. Skiftet skyldtes sandsynligvis konkurrence fra jurafuglene, der bedre kunne tåle rifter i vingerne fra kviste o.lign.

Se også

Litteratur og kilder

Iltmangel og svovlbrinte holdt livet tilbage. Videnskab.dk
Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X

Geologisk Nyt nr. 3/10, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
"The Golden Nail in Karwendel Alpine Park". Arkiveret fra originalen 6. maj 2021. Hentet 9. november 2012.
De små rhamphorhyncide flyveøgler var på størrelse med krager og jagtede insekter imellem træerne. Hvis vingemembranen blev revet i stykker af kviste, var dyret prisgivet. De større rhamphorhynchide flyveøgler (op til 3 m vingefang) levede af fisk.
De pterodactyle flyveøgler fandtes som mellemstore til enorme (op til 12 m vingefang fra Kridt) og levede af fisk, ådsler og større byttedyr.

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jura (geologi)

Foregående:	Jura	Efterfølgende:
Trias	Jura	Kridt

Spire

Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Infoboks uden skabelon

Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.

[1] Geologisk Nyt nr. 3/10, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)

[2] Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)

[3] "The Golden Nail in Karwendel Alpine Park". Arkiveret fra originalen 6. maj 2021. Hentet 9. november 2012.

[4] De små rhamphorhyncide flyveøgler var på størrelse med krager og jagtede insekter imellem træerne. Hvis vingemembranen blev revet i stykker af kviste, var dyret prisgivet. De større rhamphorhynchide flyveøgler (op til 3 m vingefang) levede af fisk.

[5] De pterodactyle flyveøgler fandtes som mellemstore til enorme (op til 12 m vingefang fra Kridt) og levede af fisk, ådsler og større byttedyr.