Kås Hovedgård
Kås er en hovedgård i Lihme Sogn i det tidligere Rødding Herred, Viborg Amt, nu Skive Kommune. Kås ligger på vestsiden af Salling syd for Kås Sø og øst for den fredede halvø i Kås Hoved ved nordenden af Venø Bugt og sydenden af Kås Bredning i Limfjorden.
For alternative betydninger, se Kås (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kås)

Kås var stamsæde for den uddøde uradelsslægt Kaas, og gården er kendt tilbage til Erik Menveds tid først i 1300-tallet.
Hovedbygningen på Kås er opført i 1636 af rigsråd Niels Krag og sidefløjen i 1791 af Jens de Hofman [1], der også opførte ladegården. Den ligger på en forhøjning omgivet af tørlagte voldgrave. Den toetages hovedbygning på en hvælvet kælder er opført af teglsten; nordøstjørnet har haft et tårn. Resten er fredet. Den middelalderlige herregård blev nedbrændt af Skipper Clement under Grevens Fejde i 1534. Den oprindelige gård lå øst for den nuværende hovedbygning.
Herregården har siden 1954 været i familien Færchs eje (R. Færchs Fabrikker) og benyttes af hele koncernen til repræsentative formål, kurser og lignende.
Til Kås hører 440 hektar, hvoraf de 220 er hede , søen er 55 ha, et engareal 55 ha og 110 ha skov.
Eksterne kilder og henvisninger
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udg. 1925
- faerch.dk Arkiveret 1. juli 2007 hos Wayback Machine
- gravstenogepitafier.dk
- Kås' historie