Kabys

Kabys eller populært bysse, er køkkenet på et skib, som er indrettet med de til et køkken nødvendige faciliteter til madlavning og tilknyttede servicefunktioner, komfur, borde, opvaskemaskine, henstillingsfaciliteter etc.

En kabys

Faciliteterne i kabyssen er sikret mod skibets bevægelse i søen, eksempelvis er komfuret forsynet med et lavt, aftageligt rækværk for at forhindre gryder og pander i at lande på dørken (gulvet) samt vandret stabiliserede arbejdspladser for at sikre vandrette arbejdsforhold for kokken og hans personale.

I større sejlskibe var kabyssen ofte placeret i et dækshus ved forreste mast, mens mindre sejlskibe havde installeret en mindre ovn, forude under dæk, i fartøjet.

Oprindelse

Betegnelsen kabys er formodentlig opstået fra den plattyske benævnelse, kabuse = bræddeskur og/ eller det hollandske kombuis.

Ekstern henvisning

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.