Kai Nielsen (komponist)

Kai Verner Nielsen (14. september 1899 - 8. maj 1961) var en dansk dirigent og komponist.

For alternative betydninger, se Kai Nielsen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kai Nielsen)

Han blev født i Odense, hvor han som 9-årig blev medlem af FDF, hvor han begyndte sin musikalske løbebane. Som 17-årig blev han medlem af Odense Regimentskorps, hvor han spillede i fire år, inden han i 1920 blev forflyttet til Den Kongelige Livgardes musikkorps.

Som dirigent arbejdede han for Københavns Politiorkester og Fælledparkens Orkester, inden han i 1946 blev Georg August Madsens efterfølger som dirigent for Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Han besad denne post indtil sin død i 1961.

Nielsen komponerede flere marcher, og de kendteste af hans kompositioner er Dronning Ingrids Honnørmarch fra 1935 og Kong Frederik d. IX's Honnørmarch fra 1947.

Udvalgte værker

  • Dronning Ingrids Honnørmarch
  • Kong Frederik d. IX's Honnørmarch
  • Den Kongelige Marines Honnørmarch
  • Gustav Adolfs VI Honnørmarch

Henvisninger

KomponisterSpire
Denne biografi om en dansk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.