Kairos
Kairos (græsk, Καιρός, 'det gunstige øjeblik', 'det rette tidspunkt') blev af grækerne opfattet som en gud. Et alter for ham fandtes ved indgangen til løbebanen i Olympia, hvor det i kamplegene netop kom an på at benytte det rette øjeblik. En fremstilling af Kairos skabtes af billedhuggeren Lysippos.
Kairosrelief af Lysippos. Kopi i Johannesklosteret i Trogir
Bevarede relieffer fra den senere oldtid gengiver Kairos som en yngling med vinger på ryg og ankel og med en ragekniv i hånden, på hvis æg en vægtskål balancerer.
Kairos og chronos
To ord for tid, kairos og chronos, anvendes i Det Nye Testamente:
- "...Det tilkommer ikke jer at kende tider [chronos] eller timer [kairos] som Faderen har fastsat af egen magt. ..." – Apostlenes Gerninger (ApG 1,7)[1]
- "... Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. – Paulus om menneskers handlemuligheder i brevet til efeserne, kap.5, v. 15, (Ef 5,15-16):
Søren Kierkegaards "Øjeblikket" som ".. dér, hvor evigheden berører tiden .." er tiden opfattet som kairos.[2],[3]
|
_-_Google_Art_Project.jpg.webp)
Se også
Noter
- Apostlenes Gerninger kap.1, v.7 kan ses på græsk med kommentarer på engelsk på Archive.org
- "De ophøjede øjeblikke" af Lars Henriksen i Kristeligt-dagblad.dk 18. februar 2005
- "Øjeblikket" (hos Søren Kierkegaard) i Den Store Danske af Pia Søltoft
- Om 'Kairosdokumentet' af Peder Nørgaard-Højen hos Den Store Danske
Kilde
- 'Kairos' i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922) bind 13, side 366 af professor Christian Blinkenberg
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Kairos (tid)
Se Wiktionarys definition på ordene Kairos og καιρός (de)- Kronos og kairos Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine i Det Nye Testamente, fra Hum.aau.dk
- Kairos i Theoi Project (en)
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.