Kamilla Bech Holten
Kamilla Bech Holten (født Mette Kamilla Gregersen 7. januar 1972 i Viborg, død 20. september 2008 i København[1]) var en dansk skuespiller, sanger og tv-vært.
| Kamilla Bech Holten | |
|---|---|
| Født | 
7. januar 1972  Viborg, Danmark  | 
| Død | 
20. september 2008 (36 år)  København, Danmark  | 
| Ægtefælle | 
Kasper Holten  | 
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | 
Viborg Katedralskole  | 
| Beskæftigelse | 
Skuespiller  | 
| Arbejdsgiver | 
TV 2 Danmark  | 
| 
Information med symbolet  | |
Kamilla Bech Holten, der var autodidakt, brød igennem som studievært i begyndelsen af 1990'erne i DR-børneprogrammerne Zig-Zag og TV10 og fik siden stor succes som vært på TV 2's fredagsunderholdning Den Store Klassefest. Hun var også vært på TV 2's Mandags Chancen (1998).
Ifølge tv-udsendelsen a-Ha fra 5. oktober 2002 læste hun filmvidenskab på Københavns Universitet først i 1990'erne.
I 2002 giftede hun sig med kongelig operachef Kasper Holten.
I marts 2008 fortalte Kamilla Bech Holten i et interview med Politiken Søndag, at hun var dødeligt syg af kræft – først i tyktarmen, siden i leveren og lymfesystemet. Hun fortalte samtidig, at hendes mand havde forladt hende (august 2007) under sygdommen.[2]
Den 20. september 2008 døde hun af kræften på Bispebjerg Hospital,[3] og den 26. september 2008 blev hun bisat fra Frederiksberg Kirke af pastor Egon Lausen.
Filmografi
    
- Mit liv som Bent (2001)
 - Regel nr. 1 (2003)
 - Spurten Er Gået - DR2 Selvoptagelser (voice-over, 2006)
 
Noter
    
    
Eksterne henvisninger
    
- Kamilla Bech Holten på Internet Movie Database (engelsk)
 - Kamilla Bech Holten på Filmdatabasen
 - Kamilla Bech Holten på Filmdatabasen
 - Kamilla Bech Holten på danskefilm.dk
 - Kamilla Bech Holten på danskfilmogtv.dk
 - Kamilla Bech Holten på Scope
 - Kamilla Bech Holten på The Movie Database (engelsk)