Kandidatturneringen 2013
Kandidatturneringen 2013 var en skakturnering som bestemte udfordreren i VM-kampen 2013 mod den regerende verdensmester Viswanathan Anand. Turneringen blev spillet i London i perioden 15. marts til 1. april.
![]() |
![]() |
| Boris Gelfand | Peter Svidler |
![]() |
![]() |
| Aleksandr Grisjtjuk | Vassily Ivanchuk |
![]() |
![]() |
| Magnus Carlsen | Levon Aronian |
![]() |
![]() |
| Vladimir Kramnik | Teimour Radjabov |
Turneringen blev vundet af Magnus Carlsen (Norge) med 8,5 point. Vladimir Kramnik (Rusland) fik andenpladsen med det samme antal point. Da stillingen for de to spilleres indbyrdes kampe var 1-1, blev turneringen afgjort ved at Carlsen i alt havde 5 sejre mod Kramniks 4.
Forhistorie
I februar 2012 meddelte formanden for det internationale skakfobund FIDE, Kirsan Iljumsjinov, at kandidatturneringen skulle finde sted i 4. kvartal 2012.[1] Rettighederne til turneringen var overraskende overdraget til firmaet AGON under ledelse af forretningsmanden Andrew Paulson.[2][3] FIDE's tidsplan blev hurtigt kritiseret af forskellige skakspillere da 4. kvartal er højsæson for skakturneringer, hvor også Bilbao Chess Masters Final afholdes.[4] Som svar på kritikken besluttede FIDE at flytte kandidatturneringen til 1. kvartal 2013.[5]
Den norske stormester Magnus Carlsen havde givet tidligere afkald på deltagelse i kandidatturneringen før VM i skak 2012. Da han er den stærkeste skakspiller i verden nu, ville en kandidatturnering uden ham ikke være ønskelig, så hans kritik[6] af turneringssystemet blev accepteret af FIDE som indførte det foreslåede alle mod alle-turneringssystem. [7]
Regler
Der var otte deltagere som hver spillede to kampe mod de øvrige deltagere. En sejr gav 1 point, remis (uafgjort) ½ og tab 0, og spilleren med flest point ville vinde retten til at spille en match om verdensmesterskabstitlen mod Anand. Ved pointligestilling ville sejren blive afgjort efter følgende metoder i rækkefølge indtil der fandtes en vinder:
- Flest point i indbyrdes opgør
- Flest antal sejre
- Bedste Sonneborn-Berger-korrektion
- Omkampe
Til hvert parti havde spillerne betænkningstiden:
- 120 minutter til de første 40 træk
- 60 minutter til de næste 20 træk
- 15 minutter til resten af partiet med et tidstillæg på 30 sekunder pr. træk fra træk 61
Turneringen havde en samlet pengepræmie på 510,000 euro. Pengene fordeltes på følgende måde:[8]
| Placering | Præmie |
|---|---|
| 1. | 115,000 € |
| 2. | 107,000 € |
| 3. | 91,000 € |
| 4. | 67,000 € |
| 5. | 48,000 € |
| 6. | 34,000 € |
| 7. | 27,000 € |
| 8. | 21,000 € |
Deltagere
De otte pladser i turneringen blev besat af:
- Taberen af VM i skak 2012: Boris Gelfand (Israel)
- De tre bedste spillere i World Chess Cup 2011: 1. Peter Svidler (Rusland), 2. Aleksandr Grisjtjuk, Rusland, 3. Vassily Ivanchuk (Ukraine)
- De tre spillere med højst Elo-rating (gennemsnit af tallene fra juli 2011 og januar 2012): 1. Magnus Carlsen (Norge), 2. Levon Aronian (Armenien), 3. Vladimir Kramnik (Rusland)
- En af arrangøren valgt spiller med en rating på mindst 2700 (Wildcard): Teimour Radjabov (Azerbaijan)
Resultattabel
| Placering | Deltager | Rating | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | Point | Indbyrdes | Sejre |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2872 | * * | ½ ½ | 1 0 | ½ ½ | 1 1 | 1 ½ | 0 ½ | ½ 1 | 8,5 | 1 | 5 | |
| 2 | 2810 | ½ ½ | * * | 1 ½ | ½ 1 | ½ ½ | ½ 1 | ½ 0 | 1 ½ | 8,5 | 1 | 4 | |
| 3 | 2747 | 0 1 | ½ 0 | * * | 1 ½ | ½ ½ | ½ ½ | 1 ½ | 1 ½ | 8 | 1,5 | ||
| 4 | 2809 | ½ ½ | 0 ½ | ½ 0 | * * | 1 0 | ½ ½ | 1 1 | 1 1 | 8 | 0,5 | ||
| 5 | 2740 | 0 0 | ½ ½ | ½ ½ | 0 1 | * * | ½ ½ | ½ ½ | ½ 1 | 6,5 | 1 | 2 | |
| 6 | 2764 | ½ 0 | 0 ½ | ½ ½ | ½ ½ | ½ ½ | * * | 1 ½ | ½ ½ | 6,5 | 1 | 1 | |
| 7 | 2757 | ½ 1 | ½ 1 | ½ 0 | 0 0 | ½ ½ | ½ 0 | * * | 0 1 | 6 | |||
| 8 | 2793 | 0 ½ | ½ 0 | 0 ½ | 0 0 | 0 ½ | ½ ½ | 1 0 | * * | 4 |
Referencer
- http://www.sport-express.ru/newspaper/2012-02-10/7_5/ (russisk)
- Breaking news: Candidates 2012 to be held in London (engelsk)
- Entrepreneur Andrew Paulson seeks sponsors as he aims to bring World Chess to British TV screens in 2013 (engelsk)
- Carlsen: Candidates format great, schedule 'surprising' (engelsk)
- FIDE announced new dates for Candidates (engelsk)
- Magnus Carlsen drops out of World Championship cycle (engelsk)
- Magnus Carlsen back in the World Championship cycle? (engelsk)
- Rules & regulations for the Candidates Tournament of the FIDE World Championship cycle 2011-2013 (engelsk; PDF; 470 kB)
- "Tournament standings". FIDE.







