Karl Edvard von Hessenstein

Karl Edvard von Hessenstein (navnet blev også skrevet Carl Edward), født 1737, død i Paris den 2. april 1769, begravet i Giekau, var en tysk og svensk greve og officer. Han var den yngste søn af kong Frederik 1. af Sverige og dennes elskerinde Hedvig Taube.

Karl Edvard von Hessenstein
Personlig information
Født	12. november 1737 Stockholm, Sverige
Død	2. april 1769 (31 år) Paris, Frankrig
Far	Frederik 1. af Sverige
Mor	Hedvig Taube
Søskende	Fredrik Vilhelm von Hessenstein, Hedvig Amalia av Hessenstein
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Militærperson
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Sværdordenen (1748), Serafimerordenen (1762)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Karl Edvard blev allerede som fireårig tysk rigsgreve og fik året efter (1742) også en svensk titel som greve. Allerede som barn blev han i 1745 udnævnt til hessisk oberst samt i 1747 til svensk oberst og chef for Garnisonsregimentet i Göteborg, den sidste post han beholdt han til sin død i 1769. Han blev ridder af Sværdordenen i 1748, generalmajor 1759, fik Serafimerordenen i 1762 og blev generalløjtnant i 1765.

Han døde ugift, og han blev begravet i Giekau nær Panker i det nuværende Amt Lütjenburg. Sammen med sin bror Fredrik Vilhelm von Hessenstein ejede han Panker i det østlige Holsten.

Sammen med sin bror og sin søster Hedvig Amalia von Hessenstein figurerer han i Carl Jonas Love Almqvists roman Herrarne på Ekolsund (1847).[1]