Carl Georg Brunius

Carl Georg Brunius (født 23. marts 1792 i Tanum, død 12. november 1869 i Lund) var en svensk arkitekt, kunsthistoriker og arkæolog, søn af Gomer Brunius.

Carl Georg Brunius
Personlig information
Født	23. marts 1792 Tanums församling, Sverige
Død	12. november 1869 (77 år) Lunds domkyrkoförsamling, Sverige
Gravsted	Östra kyrkogården, Lund
Nationalitet	Svensk
Far	Gomer Brunius
Søskende	Niklas Johan Brunius, August Wilhelm Brunius
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Uppsala Universitet, Lunds Universitet
Medlem af	Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien
Beskæftigelse	Klassisk filolog, kunsthistoriker, arkæolog, præst, arkitekt, antropolog
Fagområde	Arkitektur, kunsthistorie
Arbejdsgiver	Lunds Universitet (fra 1803)
Kendte værker	Husie Kirke
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Brunius blev 1815 docent i græsk ved Lunds Universitet, og 1824-58 var han Esaias Tegnérs efterfølger som professor sammesteds i samme fag. Han var særdeles produktiv som latinsk digter. Sine bedste kræfter viede han dog arkæologien, kunsthistorien og bygningskunsten. Han har efterladt flere værdifulde arbejder over forskninger i arkæologisk og kunsthistorisk retning, som han foretog i Vest- og Sydsverige samt på Gotland og Bornholm.

1833-59 ledede han restaureringsarbejder i Lunds Domkirke. Brunius har endvidere restaureret, opført eller givet tegning til en mængde andre kirker samt flere bygninger i Lund og på de skånske godser. Han fremmede med sit arbejde genopvækkelsen af romansk og gotisk stil i Sveriges arkitektur. Blandt hans mange skrifter må nævnes: Skånes konsthistoria for medeltiden (1850), Konstanteckninger under en resa till Bornholm år 1857 (1860), Gotlands konsthistoria (1864-66). Brunius ydede endvidere bidrag til J.G. Liljegrens arbejde Nordiska fornlemningar (1823).

Wikimedia Commons har medier relateret til: Carl Georg Brunius