Katrine Lester
Katrine Lester (født 26. august 1976) er en dansk politiker, der fra den 1. januar 2010 til den 20. april 2015 har været 2. viceborgmester og rådmand i Frederiksberg Kommune[1], valgt for Socialdemokraterne.
| Katrine Lester | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
26. august 1976 (47 år) |
| Politisk parti |
Socialdemokratiet |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Metropolitanskolen, Københavns Universitet |
| Beskæftigelse |
Viceborgmester |
| Arbejdsgiver |
Farmakonomforeningen |
|
Information med symbolet | |
Hun er matematisk student fra Metropolitanskolen i 1995 og uddannet cand.mag. i filosofi ved Københavns Universitet. Hun arbejder som kommunikationschef i Farmakonomforeningen.
Katrine Lester var medlem af hovedbestyrelsen i DSU fra 2000-2003. Ved Kommunalvalget 2005 blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen for Frederiksberg Kommune med 239 personlige stemmer.[2] Fire år senere ved Kommunalvalget 2009 var Lester partiets spidskandidat og blev genvalgt med 2859 personlige stemmer.[3] Hun annoncerede sit borgmesterkandidatur til Kommunalvalget 2013 i maj 2012.[4] Ved valget modtog hun 2.222 personlige stemmer, det største antal personlige stemmer for Frederiksbergs Socialdemokrater,[5] og ved det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde blev hun genvalgt som 2. viceborgmester.[6]
Hun var medlem af Magistraten, Sundheds- og omsorgsudvalget & Arbejdsmarkedsudvalget.
Henvisninger
- "Medlemmer af kommunalbestyrelsen - Frederiksberg Kommune". Arkiveret fra originalen 15. februar 2013. Hentet 15. februar 2013.
- "Personlige stemmer". KMD.
- "Personalige stemmer - Kommunalvalg Frederiksberg kommune". KMD.
- Frederiksbergbladet "Katrine Lester bliver borgmesterkandidat". Frederiksbergbladet. 18. maj 2012.
{{cite news}}: Tjek|url=(hjælp) - "Kommunalvalg d. 19. november 2013".
- "Valg af 1. og 2. næstformand (viceborgmestre)". Frederiksberg Kommune. Arkiveret fra originalen 4. januar 2014. Hentet 3. januar 2014.
Eksterne henvisninger
- Katrine Lester − Socialdemokraterne på Frederiksberg Arkiveret 10. oktober 2012 hos Wayback Machine
- Forslag til beslutning fra 2. viceborgmester, rådmand Katrine Lester om whistleblower-ordning (Webside ikke længere tilgængelig)
