Kelleris Hegn

Kelleris Hegn er en fredskov beliggende i Nordøstsjælland mellem Kvistgård og Espergærde. Skoven udgjorde tidligere et sammenhængende område men er i nyere tid blevet gennemskåret af Helsingørmotorvejen. I tilknytning til skoven ligger "Kelleriskilen", et fredet landområde mellem Espergærde og Humlebæk.[1]

Markering af Kelleris Hegn
Kelleris Hegn set fra Kongevejen
Kelleris Hegn før motorvejen

Beskrivelse

Skoven er omkring 66 ha stor.[2] Skoven er overvejende løvskov (83 % af arealet bevokset med løvtræ. 17 % er nåletræ, næsten udelukkende er rødgran).[3] I skovens sydvestlige hjørne ligger den godt 1 ha store Nørager Mose.[4]

Plantevækst

I skoven findes blandt andet kristtjørn (Ilex aquifolium) og Almindelig Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon ssp. galeobdolon).[5]

Historie

Navnet "Kelleris Vang" optræder allerede i forbindelse med matriklen i 1682[6] og findes senere på det Langenske Skovkort fra 1766 over Frederik 5.s revir. som "Keller Riis" [7] Den senere fredskov udgjorde forud for landboreformerne en del af et større skovområde mellem Nyrup, Mørdrup, Tibberup og Espergærde.[8] I 1790 blev skoven udskiftet af landbrugsfællesskabet og tillagt nogle mindre arealer fra Nyrup og Munkegårde landsbyer. Skoven blev indhegnet med stengærde, og der blev oprettet en skovfogedbolig.[9]

I 1974 blev Helsingørmotorvejen ført omtrent tværs gennem skoven, og samtidig blev Hornbækvej forlagt nordligere med direkte forbindelse fra Kvistgård til Tibberup; desuden blev anlagt til- og afkørselsramper. Disse forandringer betød, at fredsskovarealet blev formindsket med 14 ha.[10] Trods løfter er de bortskårne fredsskovarealer aldrig blevet erstattede af andre.

Friluftsliv

Kelleris Hegn benyttes i nogen udstrækning af den nærliggende Stenbjerggård rideskole. Hundeluftning forekommer i skoven. En del af beboerne i Kvistgård og Espergærde benytter skoven til gå- og motionsture. En del skovgæster kommer kørende til skoven.[11]

Kelleris Hegn indgår i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.[12]

Noter
  1. ""Fredning af kystkilen ved Kelleris i Fredensborg og Helsingør kommuner" (2008)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. oktober 2014. Hentet 7. oktober 2014.
  2. "Biologisk skovrapport s. 47" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 7. oktober 2014.
  3. "Biologisk skovrapport s. 48" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 7. oktober 2014.
  4. Biologisk skovrapport s. 47
  5. Biologisk skovrapport, s. 48
  6. Lars Bjørn Madsen: En beskrivelse af Tikøb Sogn i året 1681; Helsingør Kommunes Museer 1997; ISBN 87-89120-36-1, s. 34
  7. DN, bind 6, s. 35
  8. DN, bind 6, s. 41
  9. "Kjeld Damgaard: "Betalte skat til den forkerte kommune i 100 år" (www.tikøbkommune.dk)". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2014. Hentet 7. oktober 2014.
  10. "Kelleris Hegn" (1001 fortællinger om Danmark, Kulturstyrelsen)
  11. N. Elers Koch: "Skovenes Friluftsfunktion i Danmark; II del" (særtryk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, beretning nr 309, bd. XXXVII, h. 2, 1980) s. 273
  12. "Kongernes Nordsjælland". Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 9. juni 2018.

Litteratur
  • Analyse af den biologiske mangfoldighed i nordsjællandske statsskove (Grønning & Lind, 2004) (=Biologisk skovrapport)
  • Danmarks Natur, bind 6: Skovene; Politikens Forlag, 1969 (=DN)

Eksterne henvisninger

55°59′10″N 12°30′40″Ø

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.