Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Lewis prik-diagram er et eksempel på illustration af kemiske bindinger mellem kulstof (C), hydrogen (H) og oxygen (O).

Det er de elektriske kræfter mellem den positivt ladede atomkerne og de negativt ladede elektroner der holder atomerne sammen.

Typer af kemiske bindinger
  1. Ionbinding er en binding, der opstår på grund af den elektriske tiltrækning mellem to modsat ladede ioner. Fx Na+ og Cl-, som altså danner en ion-binding i mellem sig, og tilsammen altså danner det velkendte natriumklorid, NaCl. Ion-bindinger er svagere end kovalente bindinger.
  2. Elektronparbinding, også kaldet kovalent binding
    1. upolær elektronparbinding eller upolær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i elektronegativiteten (forkortet ΔEN), ikke overstiger 0,5.
    2. polær elektronparbinding eller polær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i elektronegativiteten (forkortet ΔEN), ligger mellem 0,5 og 1,7.
  3. Hydrogenbinding er en binding mellem et svagt elektropositivt hydrogenatom og et af de elektronegative atomer som ilt, kvælstof eller fluor. Bindingen er meget svag.
  4. Metalbinding en sky af elektroner holder positivt ladede metalatomer sammen, se metal.
  5. Kompleksbinding er en bindingstype set i kompleksforbindelser.

Se også

Ekstern henvisning

Litteratur
KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.