Klassisk filologi

Ved klassisk filologi forstås den videnskabelige beskæftigelse med klassiske, dvs. græske og latinske, kulturers mindesmærker, særlig de litterære. Den falder i talrige underdiscipliner, såsom grammatik, metrik, eksegese, tekstkritik, litteraturhistorie, antikviteter, mytologi osv. og kræver desuden hjælpevidenskaber som palæografi, epigrafik og mange andre.

Den klassiske filologi har sit udspring i den klassiske oldtid: Allerede sofisterne og de nærmest følgende filosoffer fortolkede lejlighedsvis gamle litteraturværker og reflekterede over sprogets fænomener, og den filologiske forskning blev for alvor sat i system på det store bibliotek i Alexandria.

I Danmark kan man i dag læse klassisk filologi ved Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.