Klorhexidin
Klorhexidin er et kemisk antiseptisk stof, som har kraftig antibakteriel aktivitet. Det er både baktericidt og bakteriostatisk. Virkningsmekanismen antages at være lipidmembranforstyrrelse, og ikke ATPase-inaktivering, som tidligere troet. Dette giver også klorhexidin aktivitet mod vira med lipide membraner.

Produkter indeholdende Klorhexidingluconat i høje koncentrationer skal holdes væk fra øjne (hornhindesår) og det indre øre (døvhed). Det anvendes dog i små koncentrationer til at holde kontaktlinser sterile.
I Danmark er Klorhexidin til salg i håndkøbsform.
Klorhexidinbehandling af mundhulen kan medføre midlertidig misfarvning af tænder og tunge. Dette kan dog fjernes ved grundig tandrensning. Det anbefales ikke at anvende klorhexidin i munden i over 3 uger, med mindre tandlæge anviser andet.
Eksterne henvisninger
- medicin.dk om klorhexidin.
| | Spire Denne artikel om farmakologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |