Klosterkirke

Ved klosterkirke forstås den kirkebygning, der indgår i et klosteranlæg. En klosterkirke er derfor som regel bygget sammen med nogle tilstødende fløje, således at den udgør den nordlige længe i et firesidet anlæg, i hvis indre man finder fratergården. Der er i det middelalderlige Danmark bevaret adskillige klosterkirker fra middelalderen i bl.a. Horsens, Århus og Ystad.

Klosterkirken Sankt Mariae i Helsingør

Klosterkirker er, ligesom almindelige kirker, orienteret øst-vest, således at koret befinder sig i øst. En undtagelse herfra er dog Birgittinerklostrene, hvor koret ligger i klosterkirkens vestende. Selve kirkens nærmere udformning afhænger for øvrigt i høj grad af hvilken orden der har bygget den. Klosterkirken i et tiggermunkekloster er således ikke udstyret med et kirketårn, der dog ofte kan være tilføjet i senere tider.

De fleste klostre i Danmark blev opløst ved Reformationen eller i årtierne der fulgte, men en del klosterkirker blev fortsat brugt som protestantiske sognekirker, selvom resten af klostret var blevet revet ned.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.