Knoldranunkel
Knoldranunkel (Ranunculus bulbosus) er en flerårig plante i ranunkel-familien. Arten er en udpræget tørbundsplante og udbredt i Europa og Vestasien. Det er en blødt håret plante, der forneden på stænglen er opsvulmet, så der dannes en underjordisk knold. Her oplagres næring til efterårets nye skud. Knoldranunkel er desuden karakteriseret ved at have gule blomster, hvis bægerblade er tilbagebøjede mod den furede blomsterstilk. Det danske navn skrives ofte knold-ranunkel i f.eks. floraer.
| Knoldranunkel | |
|---|---|
![]() | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Ranunculales (Ranunkel-ordenen) |
| Familie | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) |
| Slægt | Ranunculus (Ranunkel) |
| Art | R. bulbosus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Ranunculus bulbosus L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Forekomst i Danmark
I Danmark er knoldranunkel almindelig på sandede overdrev og solåbne, græsklædte bakkeskrænter. Den blomstrer her i maj og juni.
Kilder og eksterne henvisninger
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
| | Søsterprojekter med yderligere information: |
| Portal:Botanik |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.
