Knud Vilby
Knud Vilby (født 19. januar 1942 i Gevninge ved Roskilde) er dansk journalist og debattør på venstrefløjen. Han har særligt beskæftiget sig med Afrika, miljøspørgsmål og udviklingsbistand samt sociale forhold.
| Knud Vilby | |
|---|---|
| Født |
19. januar 1942 (82 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Journalist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Columbus-Prisen (1995), Drassows Legat (1996) |
|
Information med symbolet | |
Vilby er uddannet journalist, blev ansat på Dagbladet Information 1967 og var 1972-79 en del af chefredaktionen på avisen. Han har siden 1985 arbejdet freelance som forfatter, journalist, foredragsholder og underviser. 1970 modtog han Kristian Dahls Mindelegat og han har desuden bl.a. modtaget Columbus-Prisen, PH-prisen og Carsten Nielsen legatet.
Vilby har været formand for Den Danske UNESCO's Nationalkommission, for Mellemfolkeligt Samvirke (1991-97) og for Dansk Forfatterforening (1998-2004). Fra 2010 til 2013 sad han i Folkekirkens Nødhjælps styrelse. Han er har været medlem af bestyrelsen for Det Økologiske Råd, af støtteforeningen til Jørgen Dragsdahl og formand for Socialpolitisk Forening. Han er medstifter af og i bestyrelsen for FairFishing, Somaliland-Danmark, og han er formand for Jyderup Højskole og for Plums fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed.
Kilder
| | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |