Kohorte (militær)

En kohorte (latin: cohors, pl. cohortes) var den mindste taktiske enhed i de romerske legioner, efter at disse var blevet reformeret af Gajus Marius i 107 f.Kr. Standardstørrelsen på en kohorte ændrede sig over tid og afhang ligeledes af den specifikke situationen, men generelt var en kohorte sammensat af ca. 400-500 soldater og var opdelt i 6 centurier.[1] En legion havde 10 kohorter, hvoraf første kohorte var større end de øvrige.

For alternative betydninger, se Kohorte. (Se også artikler, som begynder med Kohorte)

En kohorte anses for at svare til en moderne militærbataljon. Kohorten erstattede maniplen.[2] Fra slutningen af ​​andet århundrede f.Kr. og indtil midten af ​​det tredje århundrede e.Kr. udgjorde ti kohorter (omkring 5.000 mand i alt) en legion. Kohorter fik navnet "første kohorte", "anden kohorte" osv. Den første årgang bestod af erfarne legionærer, mens legionærerne i tiende årgang var mindre erfarne.

Referencer

  1. Goldsworthy, Adrian (2016-02-23). In the Name of Rome: The Men Who Won the Roman Empire (engelsk). Yale University Press. ISBN 978-0-300-22183-1.
  2. Nelson, Eric (2001-08-01). The Complete Idiot's Guide to the Roman Empire: Engrossing Stories of Roman Conquest, Palace Intrigue, and the Politics of Empire (engelsk). Penguin. ISBN 978-1-101-19918-3.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.