Kongens Tisted-Binderup-Durup Pastorat

Kongens Tisted-Binderup-Durup Pastorat er et himmerlandsk pastorat i Rebild Provsti (Aalborg Stift), som består af følgende tre sogne:

Kongens Tisted-Binderup-Durup
Sognepræst Rikke Visby Wickberg
Stift Aalborg Stift
Provsti Rebild Provsti
Sogne Kongens Tisted, Binderup og Durup
Kommune Rebild Kommune
Medlemmer af Folkekirken 1661 (2011)
Indbyggere 1840 (2011)

I alt har pastoratet ca. 1840 indbyggere, hvoraf omkring 90% er medlemmer af Folkekirken. Den nuværende sognepræst er, siden 2016, Rikke Visby Wickberg.[1]

Før provstireformen i forbindelse med Kommunalreformen i 2007 lå pastoratet i Sydvesthimmerlands Provsti, Viborg Stift.

Kommuner

Pastoratets største by er Nørager, der ligger i Durup Sogn. Mellem 1970 og 2006 var Nørager kommunesæde for Nørager Kommune.

Indtil 1966 udgjorde pastoratet sognekommunen (Kongens) Tisted-Binderup-Durup. I 1966 blev denne kommune lagt sammen med Rørbæk-Grynderup-Stenild Sognekommune, og Rørbæk-Nørager Kommune opstod. Området kom til Nørager Kommune i 1970 og til Rebild Kommune i 2007.

Referencer

  1. "Rikke overtager præsteembedet i Kgs. Tisted, Binderup og Durup sogne". Nørager Avis. 3. maj 2016. Arkiveret fra originalen 30. november 2018. Hentet 29. november 2018.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.