Kongskilde Industries

Kongskilde Industries A/S er oprindeligt en dansk jordbrugsredskabs og -maskinfabrikant, som siden 2018 har været ejet af Green Park Partners og som har hovedsæde i Lynge-Eskilstrup, Lynge Sogn i Sorø Kommune. I 2016 købte CNH Industrial landbrugsdelen (græs- og jordredskabsaktiviteterne) af DLG. Tilbage er industri- og korndelen.

Produktion af blæsere i Sorø
MultiAir blæsere i Teknologicenteret i Sorø

Koncernens produkter består af udstyr til tørring, rensning og transport af kornsorter samt udstyr til pneumatisk transport og behandling af procesaffald i industrien. CEO er Jeppe Lund [1].

Historie

Hans Tyndeskov (tv) og Mogens Petersen (th) foran den oprindelige Kongskilde Maskinfabrik i 1949, som nu er museum (kun adgang for Kongskilde's ansatte og gæster).

Kongskilde blev etableret den 15. November 1949 i Lynge-Eskilstrup af de to svogre, Hans Tyndeskov og Mogens Petersen, dengang mekaniseringen af landbruget for alvor tog fart i Danmark. Virksomhedens første produkt var kornblæsere. [2]

Kongskildes logo var lige fra virksomhedens start et stort ”K” i en kvadrat eller en cirkel. Det er igennem tiden blevet videreudviklet og sat sammen med en specielt designet logoskrift. I 1960’erne udvikledes desuden ”Kongskilde-smeden”, som blev brugt på bygningsskilte, som symbol på harvetænder og som logo på tryksager fra Kongskilde. Den dag i dag pryder ”Kongskilde-smeden” museet, hvor han her står som et stærkt symbol for virksomhedens fortid.

Ejerforhold

2007 blev DLG 100 % ejer af Kongskilde Industries A/S. I 2016 frasolgtes landbrugsdelen (græs- og jordredskabsaktiviteterne) til CNH Industrial. DLG beholdt industri- og korndelen.

Frasolgt

Landbrugsdelen (græs- og jordredskabsaktiviteterne) af Kongskilde frasolgtes i 2016 af DLG til CNH Industrial, som ejes af investeringsselskabet EXOR N.V., der tilhører Agnelli-familien fra Fiat. Salget blev endeligt afsluttet den 31. januar 2017.

Referencer

  1. Direktionen Arkiveret 23. januar 2016 hos Wayback Machine på kongskilde.com
  2. Historie på kongskilde.com

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.