DSB Service & Retail

DSB Service & Retail A/S, bedre kendt som DSB 7-Eleven, er en kioskkæde med billetsalg på danske togstationer under franchiset 7-Eleven. Selskabet er et helejet datterselskab under DSB.

Selskabet havde 1.000 ansatte (ca. 600 fuldtidsansatte), en omsætning på 776 millioner DKK[1][2] og 63 butikker i 2021.[3]

Selskabet driver desuden KaffeEkspressen, der en salgsvogn på udvalgte IC-togafgange, to “stationsstuer” og bagagecenteret på Københavns Hovedbanegård.[4][2]

Historie

Selskabet blev stiftet i 1987 under navnet DSB Restauranter og Kiosker A/S, der på trods af navnet ikke var ejet af DSB. I 2002 køber DSB selskabet og omdøber det til DSB Detail A/S med henblik på at drive billetsalg og kiosk i samme forretning og dermed kunne opretholde en betjening på flere stationer. I 2007 omdøbes selskabet til Kort & Godt A/S, hvilket også var butikkernes navn frem til 2010.[1]

I 2010 indgik DSB en aftale med 7-Eleven og Reitan om at omdanne de dengang 80 butikker til “DSB 7-Eleven”. [5] Aftalen er siden blevet forlænget flere gange, senest i 2021.[6][3]

I 2020 skiftede selskabet til det nuværende navn.[1]

Selskabet har introduceret et nyt koncept kaldet “stationsstuer”, der er en mindre kiosk med mindre vareudvalg til små- og mellemstore stationer.[7] Den første åbnede i på Haslev Station i 2020.[8]

Antal butikker

  • 2005: 38 butikker[9]
  • 2010: 94 butikker (80 7-Eleven, 14 Kort & Godt)[10]
  • 2015: 77 butikker[6]
  • 2021: 63 butikker[3]

Stationsstuer:

  • 2021: 2 stationsstuer[2]

Referencer

Noter

    Eksterne henvisninger

    DanskSpire
    Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
    This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.