Kurilergraven
Kurilergraven er en oceangrav med en maksimal dybde på 10.542 m, der befinder sig langs Kamtjatka-halvøen og sydvestpå langs øgruppen Kurilerne til det nordlige Japan. Graven, der er 2.250 km lang, møder i en såkaldt triple junction Ulak-forkastningen og Aleutergraven fra nord og Japangraven mod syd.

Satellitbillede af Kurilergraven
Kurilergraven er dannet ved et pladetektonisk sammenstød, hvor Stillehavspladen er presset ned under den Okhotske Plade langs graven, hvilket har resulteret i kraftig vulkansk aktivitet og har skabt både Kurilerne og Kamtjatka.
Jordskælv ved det pladetektoniske sammenstød
Større jordskælv i forbindelse med subduktionszonen:[1][2]
| Dato | Sted | Styrke |
|---|---|---|
| 3. februar 1923 | Kamtjatka, Rusland | |
| 2. marts 1933 | Sanriku-oki, Japan | |
| 4. november 1952 | Kamtjatka, Rusland | |
| 6. november 1958 | Kurilerne, Rusland | |
| 13. oktober 1963 | Kurilerne, Rusland | |
| 4. oktober 1994 | Kurilerne, Rusland | |
| 25. september 2003 | Hokkaidō, Japan | |
| 15. november 2006 | Kurilerne, Rusland | |
| 24. maj 2013 | Det Okhotske Hav | |
| 18. juli 2017 | Kamtjatka, Rusland |
Referencer
- Rhea, S., et al., 2010, Seismicity of the Earth 1900–2007, Kuril-Kamchatka arc and vicinity, U.S. Geological Survey Open-File Report 2010-1083-C, 1 map sheet, scale 1:5,000,000 http://pubs.usgs.gov/of/2010/1083/c/
- "M8.3 – Sea of Okhotsk". USGS. 2013-05-25. Hentet 2013-05-25.
Eksterne henvisninger
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.