Kwamie Liv

Kwamie Liv (født i 1985) er en københavnsk-baseret dansk-zambiansk sanger og sangskriver.

Kwamie Liv
Født 1985 Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Sanger, sangskriver
Aktive år 2014-
Pladeselskab Fame Bear
Instrumenter
Vokal Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I 2014 udgav Liv EP'en Lost in the Girl, hvor hendes vokal blev sammenlignet med Lana Del Rey som en "døsigt forførende vokal".[1] Hendes arbejde blev allerede i sommeren 2014 noteret af magasinet Nylon.[2] Året efter udgav hun singlen "Remember Me, In Every Cloud of Gold",[1] — et nummer af Angelo Badalamenti som indgik i soundtracket til Daniel Denciks film Guldkysten.[3] I 2015 udgav hun også singlen "Higher".[4] Samme år spillede hun på Roskilde Festival.[1]

Til Kim Larsens 70-års fødselsdag sang Kwamie Liv hans sang "Pianomand"[5] i "en sælsom og rørende fortolkning".[6] Hendes musik fik overraskende eksponering i den danske udgave af X Factor 2016, da favoritten Reem valgte at synge Kwamie Livs "Lost in the Girl".[7] I foråret 2018 var Liv i færd med at færdiggøre et album.[8] Nummeret "Sweet Like Brandy" blev udgivet i maj 2018,[9] og i juni kom "Follow My Heart".[10]

Som barn boede Liv både i Danmark, Zambia, og Bangladesh.[kilde mangler]

Kwamie Liv medvirkede i Toppen af Poppen 2019.[11]

Hun har været dommer i X factor i 2022 og 2023.[12]

Referencer

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.