Lægestenfrø
Lægestenfrø (Lithospermum officinale), ofte skrevet læge-stenfrø, er en flerårig, 40-80 centimeter høj plante i rublad-familien. Det er en rigt forgrenet urt med tætsiddende blade, der har tydelige sidestrenge. Den gullighvide krone er 3-6 millimeter. Delfrugterne er ovale, afrundede, hvide, glatte og skinnende.
| Lægestenfrø | |
|---|---|
![]() | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Boraginales (Rublad-ordenen) |
| Familie | Boraginaceae (Rublad-familien) |
| Slægt | Lithospermum (Stenfrø) |
| Art | L. officinale |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Lithospermum officinale L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hjemsted
Lægestenfrø er udbredt på den Nordlige halvkugle, dvs. i Mellemøsten, Europa, Centralasien og Nordamerika. Arten er knyttet til kalkrig og næringsrig jordbund ved kystskrænter og langs vejkanter, på overdrev og i grusgrave[1]. I Danmark er lægestenfrø temmelig sjælden på Øerne på kystskrænter og i skovbryn på kalkrig bund. Den blomstrer i juni og juli.[2]
På gravhøjen, Lille Maglehøj, i Halsnæs Kommune findes en lysåben vegetation. Her vokser arten sammen med bl.a. almindelig gyldenris, almindelig hvene, almindelig kongepen, almindelig kællingetand, bitter bakkestjerne, brombær, engrapgræs og slåen[3].
Galleri
![]() Blade. |
![]() Blomster. |
![]() Vækstform |
![]() Habitat |
![]() Herbarieeksemplar |
Kilder og eksterne henvisninger
- Per Hartvig og Peter Vestergaard (red.): Atlas Flora Danica, 2015, ISBN 978-87-02-15299-9
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Thomas Vikstrøm: Plejeplan for Kappelhøjkilen (Webside ikke længere tilgængelig) udarbejdet for Halsnæs Kommune i 2015
| | Søsterprojekter med yderligere information: |
| Portal:Botanik |


.jpg.webp)


