Lærerstuderendes Landskreds

Lærerstuderendes Landskreds organiserer de danske lærerstuderende. Lærerstuderendes Landskreds blev en kreds under Danmarks Lærerforening i forbindelse med en sammenlægning i 1991. De har sekretariat på Vandkunsten i København.

Lærerstuderendes Landskreds
Virksomhedsinformation
Grundlagt 14. januar 1967 Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 49075510 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/49075510 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lærerstuderendes Landskreds' formålsparagraf

Lærerstuderendes Landskreds er en partipolitisk uafhængig organisation. Organisationens har til formål at varetage medlemmernes undervisningsmæssige, faglige, pædagogiske, politiske, økonomiske og studiesociale interesser, at virke for læreruddannelsens og folkeskolens udvikling samt at sikre studerende indflydelse såvel lokalt som på landsplan.

Organisationen

Lærerstuderendes Landskreds’ centrale arbejde varetages i dagligdagen af en på årsmøde valgt daglig ledelse, bestående af to personer; en forperson og en næstforperson. Forpersonen og næstforpersonen er frikøbt fra læreruddannelsen i en etårig periode med henblik på at kunne varetage hvervet på fuld tid. Årsmødet finder sted hvert år i den første hele weekend af november. Daglig ledelse kan genopstille til en forpersons- eller næstforpersons én gang og kan dermed sidde i op til to år.

Daglig ledelse varetager den daglige drift af organisationen, herunder driften af organisationens sekretariat med de ansatte ressourcer. Det er tillige daglig ledelses ansvar, i samarbejde med bestyrelsen, at der til enhver tid findes en aktiv LL-klub på hver af landets 16 læreruddannelsessteder.

For at kunne hjælpe daglig ledelse er der opsat et forretningsudvalg. Dette udvalg består af 5 tillidsvalgte personer der går på læreruddannelsen. Disse personer bliver valgt på årsmødet hvert år, og man kan genopstille så længe man går på læreruddannelsen. Mindst en af disse skal være fra en klub med under 400 personer, og mindst en skal være fra en klub med over 400 personer. Denne position er frivillig, så sidder man i forretningsudvalget er man ikke frikøbt. Daglig ledelse beregnes med i posterne i forretningsudvalget, og man kan derfor sige at der sidder 7 personer.

En LL-klub skal bestå af mindst en forperson og en næstperson for at kunne blive erklæret aktiv. I praksis arbejder LL-klubben ofte tæt sammen med uddannelsesstedets studerendes råd. LL-klubben har til opgave at sikre, at de studerende på uddannelsesstederne kender deres rettigheder, og at de politiske emner, der arbejdes med nationalt, bringes til de studerendes kendskab lokalt.

For at sikre, at de studerende på de enkelte uddannelsessteder har indflydelse på organisationens arbejde og politik, har organisationen en hovedbestyrelse. I hovedbestyrelsen sidder der et hovedbestyrelsesmedlem der repræsenterer deres lokale klub, samt forretningsudvalget. Man kan ikke både sidde i forretningsudvalget og være hovedbestyrelsesrepræsentant for sin lokale klub.

For at hovedbestyrelsen kan kvalificeres som beslutningsdygtige til et møde, skal der være én fra daglig ledelse, 2 fra forretningsudvalget og 4 hovedbestyrelsesrepræsentanter.

Lærerstuderendes Landskreds afholder årligt en række arrangementer for sine medlemmer. Blandt andet en kursusweekend i september, kaldet Seminariet, samt lokale opkvalificerende oplæg.

Historie

Lærerstuderendes Landskreds blev oprettet i 1942 og hed dengang Seminarieelevernes Landsråd. I 1964 blev seminarieeleverne til studerende, og navnet blev til Lærerstuderendes landsråd. Lærerstuderendes Landskreds blev i 1991 en selvstændig kreds og fraktion i Danmarks Lærerforening og fik i den forbindelse sit nuværende navn. Med cirka 5500 medlemmer er det per april 2018 den største kreds indenfor lærerforeningen.

Forpersoner og næstforpersoner i Lærerstuderendes Landskreds

ÅrForpersonNæstforperson Faglig Sekretær
24/25 Anneline Larsen Nikoline Brockenhuus Rindung
23/24 Anneline Larsen Nikoline Brockenhuus Rindung
22/23 Caroline Holdflod Nørgaard Feline Winther Elkjær Christensen
21/22 Caroline Holdflod Nørgaard Lina Kofoed Romanini Kim Koch Petersen
20/21 Rasmus Holme Nielsen Lina Kofoed Romanini Kim Koch Petersen
19/20 Rasmus Holme Nielsen Ditte Lundby Jensen
18/19 Jenny Maria Jørgensen Ditte Lundby Jensen
17/18 Jenny Maria Jørgensen Anna Hjortkjær
16/17 Christian Dalby Anna Hjortkjær
15/16 Christian Dalby Morten Kampp Rasmussen
14/15Jens Bob BohlbroMorten Kampp Rasmussen
13/14Jens Bob BohlbroMads Bärenholdt
12/13Tobias HolstMads Bärenholdt
11/12Tobias HolstKasper Nordborg Kiær
10/11Line HjarsøKasper Nordborg Kiær
09/10Line HjarsøMette Rasmussen (senere skiftet navn til Mette Hjorth Olsen)
08/09Kresten Bang HeinfeltMette Rasmussen (senere skiftet navn til Mette Hjorth Olsen)
07/08Kresten Bang HeinfeltMarie Bylov Falgren
06/07Jakob AndersenMarie Bylov Falgren
05/06Jakob AndersenMichael Løgtholt Thomsen
04/05Laust Johan WesttoftMichael Løgtholt Thomsen
03/04Laust Johan WesttoftKamille Wind
02/03Trine BarfodKamille Wind
01/02Trine BarfodSøren Ørgård Hansen
00/01Rasmus MøllerSøren Ørgård Hansen
99/00Rasmus MøllerJesper Thygesen
98/99Henrik HallingerRikke Vagn Hansen / Jesper Thygesen
97/98Henrik HallingerMartin Visby Nielsen
96/97Hanne Holm NielsenMartin Visby Nielsen
95/96Hanne Holm NielsenUkendt
94/95Bendt Wittrock JespersenUkendt
93/94Bendt Wittrock JespersenJan Kæmpe
92/93Peter HindsgaulJan Kæmpe
91/92Peter HindsgaulJeppe Jensen

Ekstern henvisning

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.