Læså

Det er et geologisk interessant område, hvor de såkaldte geologiske profiler sjældent står så tydeligt som netop her, og kan iagttages langs en afmærket sti, Læsåstien.[1] I det geologiske materiale ses aftryk af de planter og smådyr, der er vidnesbyrd om de forskellige livsformer, som engang befolkede verdenshavet.[3] Mellem Frostegård og Spidlegård kan man derfor konstatere, at det egentlige Læså-profil begynder med den godt 560 millioner år gamle nexøsandsten, der herefter afløses af yngre og yngre aflejringer frem til udløbet i Vester-Boderne, hvor det er de godt 200 millioner år gamle trias-aflejringer, der danner åens leje.[2] Man kan følge de geologiske lag, som giver en fornemmelse af øens geologiske udvikling, og selv på en kort tur langs åen ses vidnesbyrd om mange geologiske perioder i Jordens historie. Her er grus, sand, ler og kalk, der efter først at være aflejret i vand, senere er hærdet til faste sten af forskelligt udseende, de såkaldte sedimenter.[3]

Den stort set uregulerede å udspringer inde i Almindingen i den højtbeliggende mose, Bastemose. Den ligger egentlig uden for åens naturlige opland, men via en gravet grøft er mosen i dag forbundet med åen. På vejen mod sit udløb får åen vand fra utallige kilder, moser og småsøer i den centrale del af Bornholm, men uden større tilløb, og afvander store dele af Almindingen. Ved åens udløb i Østersøen ligger det lille fiskerleje Boderne, som var Aakirkebys gamle havn. [3]

95 hektar langs åen er fredet på hele strækningen fra Skørrebro (ved den fredede Vallensgård Mose i Almindingen) til udløbet på Bornholms sydkyst. Fredningen skete i 1973 og 1977, blandt andet for at sætte en stopper for yderligere stenbrud. De geologiske dannelser er dermed fredet, hvilket indebærer, at der hverken må hugges eller hamres i lagene. Det er dog tilladt at tage nedfaldne og løse stykker i åen eller på bredderne med sig.[3][4][5]

55°1′24.53″N 14°54′7.96″Ø