L.N. Hvidt

Lauritz Nicolai Hvidt (27. oktober 1777 i København – 16. marts 1856 sammesteds) var en dansk minister, nationalbankdirektør, grosserer, etatsråd og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Han var fader til Edvard Hvidt.

Ikke at forveksle med L.N. Hvidt (1840-1885).

L.N. Hvidt
Personlig information
Født	27. oktober 1777 København, Danmark
Død	16. marts 1856 (78 år) København, Danmark
Barn	Edvard Hvidt
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Beskæftigelse	Bankier
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

L.N. Hvidt var nærmest nationalliberal. Han arvede i 1799 sin fars grossererforretning, men tabte sin formue i forbindelse med Napoleonskrigene. Derefter begyndte han at studere jura, men udnævntes allerede i 1809 til børskommissær og blev også medlem af flere kommissioner: Kommissionen om fjendtlig ejendom, og i 1812 Varekontrolkommissionen. Hvidt genoptog sin forretningsvirksomhed, men blev i 1830 medlem af Nationalbankens repræsentantskab, og fra 1835 til sin død i 1856 var han nationalbankdirektør.

I Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev L.N. Hvidt valgt til vicepræsident og var medlem af finansudvalget og med til at udarbejde grundlovs- og valgudkast. Han var minister uden portefølje i den første valgte regering, Ministeriet Moltke I. Han blev valgt til Landstinget i 1849, men ville ikke modtage valget.