Lamine Diack
Lamine Diack (født 7. juni 1933 i Dakar, Senegal, død den 3. december 2021) var en senegalesisk forretningsmand, idrætsleder og atlet. Han var formand for det internationale atletikforbund World Athletics (IAAF) fra 8. november 1999 til 2015.
| Lamine Diack | |
|---|---|
|
14. maj 2015 | |
| Personlig information | |
| Født |
7. juni 1933 Dakar, Senegal |
| Død |
3. december 2021 (88 år) Dakar, Senegal |
| Barn |
Papa Massata Diack |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
École nationale des impôts |
| Medlem af |
Den Internationale Olympiske Komité (1999-2013) |
| Beskæftigelse |
Atletikudøver, sportsmanager, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen, BIslett-medaljen (2005), kommandør af Det gode håbs orden, Olympiske Orden i sølv (1990), kommandør af Løveordenen med flere |
|
Information med symbolet | |
Diack blev udpeget som foreløbig formand efter den foregående formand, Primo Nebiolo fra Italien, der døde i november 1999. Diack blev valgt som formand ved IAAF's kongres i 2001. Han var også medlem af International Olympic Committee (IOC).
Diack var som ung atlet og konkurrerede i længdespring, hvor han blev franske mester i 1958 og samme år satte franske rekord med et spring på 7,63. Han sprang sin personlige rekord 7,72 året efter.
Retssager
Lamine Diack blev sigtet i en række korruptionssager. Den 1. november 2015 blev Diack og flere andre topfolk fra IAAF arresteret i Frankrig og undersøgt for beskyldninger om modtagelse af betaling for udskydelse af sanktioner omkring russisk dopingsnyderi.[1][2]
IOC suspenderede den 10. november 2015 Diack midlertidigt,[3] og han trak sig fra IOC den følgende dag.[4]
Der blev anlagt straffesag mod Diack og fem andre personer, inklusive hans søn Papa Massata Diack, med tiltale for modtagelse af bestikkelse i tilknytniung til den russiske dopingsag. Der blev afsagt dom den 16. september 2020 og Lamine Diack blev idømt fire års fængsel, hvoraf to blev betinget, for hans deltagelse i et korruptionsnetværk, der havde til formål at skjule dopingsager i Rusland. Lamine Diack blev dømt for aktiv og passiv bestikkelse og tillidsbrud og blev idømt en bøde på op til 500.000 euro. Lamine Diacks advokater meddelte straks, at han appellerede.[5]
Kilder og henvisninger
- "Lamine Diack: Ex-athletics chief investigated in corruption inquiry". BBC News. 5. november 2015. Hentet 15. januar 2016.
- Athlétisme : le Sénégalais Lamine Diack et ses fils soupçonnés d’être au centre d’un réseau de corruption, Jeune Afrique, 2015-11-05.
- "IOC provisionally suspends Lamine Diack". Yahoo Sports. Arkiveret fra originalen 9. november 2018. Hentet 2015-11-10.
- "Former IAAF president Lamine Diack resigns as honorary IOC member". The Guardian. 11. november 2015. Hentet 15. januar 2016.
- "Lamine Diack: Former IAAF head found guilty of corruption and jailed". 16. september 2020. Hentet 16. september 2020 – via www.bbc.co.uk.
- Fakta på IAAF Arkiveret 22. juni 2009 hos Wayback Machine
