Langfredagsjordskælvet i Alaska

Langfredagsjordskælvet i Alaska var et jordskælv, der fandt sted 27. marts 1964 kl. 17:36 (lokal tid) ved Prince William Sound i Alaska, USA. Skælvet målte 9,2 på richterskalaen.[1][2] Skælvet, der varede i fire minutter, kostede 131 mennesker livet (til dels på grund af en efterfølgende tsunami), heraf de 115 i Alaska og 16 i Oregon og Californien.[1][3] Skælvet var blandt de længstvarende jordskælv i nyere tid.[1][2] Jordskælvet og den efterfølgende tsunami forårsagede skader for $311 mio. Jordskælvet ramte især byen Anchorage.[4]

Langfredagsjordskælvet i Alaska
Skader på Fourth Avenue i Anchorage
Langfredagsjordskælvet i Alaska 1964
Den beregnede rejsetid for den efterfølgende tsunami
Dato 27. marts 1964
Tid 17:36 (lokal tid)
Varighed 4 minutter
Dybde 25
Lande og
områder berørt
USA og Canada
Tsunami Ja
Jordskred Ja
Efterskælv Ja
Døde 131

Jordskælvets epicenter lå 120 km vest for Anchorage i en dybde af ca. 25 km og var det næststørste, der nogensinde er målt. I de efterfølgende dage var der elleve efterskælv, der målte mere end 6,0. Der fulgte adskillige efterskælv i mere end et år, hvoraf der var ni i de efterfølgende tre uger. Jordskælvet berørte et område på 1.300.000 km2, hvilket dækkede hele Alaska og dele af Canada.[3]

Referencer

  1. ritzau (4. december 2012). "Alaskas største by ramt af jordskælv i nat". politiken.dk. Hentet 11. december 2016.
  2. Berlingske (13. januar 2010). "De fem voldsomste jordskælv". b.dk. Hentet 11. december 2016.
  3. Christensen, Doug. "The Great Alaska Earthquake of 1964". www.aeic.alaska.edu. Arkiveret fra originalen 6. juli 2011. Hentet 11. december 2016. {{cite web}}: Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)
  4. Flarup, Jakob (19. september 2015). "De 10 krafigste jordskælv i historien". mmm.dk. Hentet 11. december 2016.

Se også

61°01′N 147°39′V

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.