Lars Bjønness
Lars Bjønness (født 27. juli 1963 i Oslo) er en norsk tidligere roer og dobbelt olympisk medaljevinder.
| Lars Bjønness | |
|---|---|
| Født |
27. juli 1963 (60 år) Oslo, Norge |
| Højde |
192 cm |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
roning ved sommer-OL 1984 - mændenes singlesculler, roning ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltfirer, roning ved sommer-OL 1992 - mændenes dobbeltfirer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Aftenpostens gullmedalje (1989) |
|
Information med symbolet | |
Bjønness kom i 1983 med i den norske dobbeltfirer, der ved VM vandt guld i 1985, bronze i 1986 og sølv i 1987.[1] Båden, der derudover bestod af Alf Hansen, Vetle Vinje og Rolf Thorsen, var dermed blandt favoritterne ved Ol 1988 i Seoul. Nordmændene indledte med at vinde i det indledende heat og fulgte op med sejr i semifinalen, mens de i finalen sluttede halvandet sekund efter de sejrende italienere, men sikrede sig sølvmedaljerne foran den østtyske båd.[2]
Efter OL 1988 vendte Tønness sig mod dobbeltsculleren, hvor han roede sammen med Thorsen, og de vandt VM i 1989. Til OL 1992 i Barcelona vendte Tønness og Thorsen tilbage til dobbeltfireren, hvor Kjetil Undset og Per Sætersdal var nye i båden. Nordmændene vandt deres indledende heat og kvalificerede sig til finalen med en andenplads i semifinalen efter Italien. I finalen holdt de italienerne bag sig, men den tyske båd vandt med næsten to sekunders forspring til nordmændene, der dermed genvandt deres sølvmedaljer fra 1988.[3]
Efter OL 1992 vendte Thorsen og Tønness sig igen til dobbeltsculleren, og i denne båd vandt de VM-sølv i 1993 og -guld i 1994. Tønness tog (sammen med Thorsen) en sidste tørn i dobbeltfireren og afsluttede sin internationale karriere med VM-guld i denne båd i 1995.[1]
Tønness og Thorsen modtog i 1989 Morgenbladets guldmedalje for deres VM-guld samme år.[4]
OL-medaljer
- 1988:
Sølv i dobbeltfirer - 1992:
Sølv i dobbeltfirer
Referencer
- Bjoenness, Lars, worldrowing.com, hentet 30. marts 2021
- Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 29. marts 2021
- Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 29. marts 2021
- Aftenpostens gullmedalje (norsk), snl.no, hentet 30. marts 2021
Eksterne henvisninger
- Lars Bjønness' profil på Olympics.com (engelsk)
- Lars Bjønness' profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Lars Bjønness' profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Lars Bjønness' profil på Olympedia (engelsk)
- Lars Bjønness' profil på FISA (engelsk)