Lars Skou

Lars Skou er en vejlensisk forretningsmand, der siden 2005 har været formand i Vejle Boldklub.

Skou var med i en gruppe af forretningsmænd, der i 2004 indledte arbejdet med at rekonstruere Vejle Boldklubs økonomi og genskabe grundlaget for topfodbold i Vejle. Projektet gik under navnet 4-punkts planen og lancerede fire konkrete mål: Et nyt stadion, oprykning til Superligaen, indtægter på andet end fodbold og en ny sponsorstrategi [1]

Lars Skou har været med til at opnå en række af målene i 4-punkt planen i sin tid som formand i Vejle Boldklub. Blandt andet har klubben i 2009 den næststørste erhvervsklub i dansk fodbold [2]. Endvidere har Vejle fået et nyt moderne stadion og efter nogle sportsligt og økonomisk hårde år i starten af det nye årtusinde vendte klubben i sommeren 2008 tilbage til Superligaen med det højeste antal point nogensinde opnået under den nuværende turneringsstruktur [3].

I maj 2009 blev Lars Skou afløst på posten som formand af Niels Duedahl, men allerede i november samme år satte Skou sig igen i formandsstolen i VB, da Duedahl følte at arbejdspresset blev for stort [4].


Kilder

  1. "Politiken:Vejle Boldklub forgyldes". Arkiveret fra originalen 17. april 2008. Hentet 29. marts 2009.
  2. TV Syd: Rigmandssønner tror på VB
  3. "VB's hjemmeside med bemærkning om oprykningen". Arkiveret fra originalen 23. september 2010. Hentet 28. marts 2009.
  4. "VB's hjemmeside om generalforsamling 2009". Arkiveret fra originalen 10. februar 2010. Hentet 6. november 2009.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.