Leif Kayser

Leif Kayser (13. juni 1919 i København – 15. juni 2001) var en dansk komponist og organist.

Leif Kayser
Født	13. juni 1919 København, Danmark
Død	15. juni 2001 (82 år) København, Danmark
Statsborger	Danmark
Genre	Symfoni
Beskæftigelse	Musikolog, klassisk komponist, pianist
Instrumenter
Orgel, klaver
Kendte værker
Symfoni nr. 4, Symfoni nr. 2, Symfonie nr. 3, Symfoni nr. 1
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Søn af geograf Olaf Ivar Monrad Kayser (1893-1928) og Hedwig Martha Nick (1877-1972).[1]

Han begyndte studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1936 og her fik han bl.a. undervisning af P. S. Rung-Keller og Poul Schierbeck. I Stockholm studerede han komposition hos Hilding Rosenberg og orkesterdirektion hos Tor Mann. Han debuterede 1941 som pianist i København og som dirigent i Göteborg.

Efter teologiske studier i Rom blev han præsteviet i 1949 og fungerede som præst ved den katolske kirke i København indtil 1964. Derefter var han ansat som lærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i fagene instrumentation og partituranalyse.

I 1964 blev han docent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han underviste i instrumentation og direktion.[2]

Leif Kayser var en af de fremmeste danske orgelkomponister i det 20. århundrede. Blandt hans hovedværker for instrumentet findes fire suiter samt den store Concerto per Organo fra 1965. Han komponerede også 4 symfonier for orkester, der er blevet indspillet på CD af plademærket Dacapo.

Leif Kayser var også én af pionérerne som bidrager til accordeonets repertoire - begyndende med hans 10 "Arabesqes" (1975) har han produceret en række soloværker for instrumentet - dels med pædagogisk, dels med koncertant sigte.