Lessor

Lessor Group er leverandør af it-løsninger til håndtering af løn, tidsregistrering, HR og vagtplanlægning til små og store virksomheder.[1] Udover selskaberne Lessor A/S og Lessor GmbH består Lessor Group også af Danske Lønsystemer A/S, som står bag det online lønsystem Danløn.

Lessor
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
CVR-nummer 24240010 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/24240010 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Lessor blev stiftet i 1972 af William Fich,[2] der fungerede som direktør frem til 1992.[3] Indtil 2016 var Lessor ejet af familien Fich.

I 2016 blev Lessor Group opkøbt af kapitalfonden Axcel[2], som allerede solgte Lessor Group videre til det amerikanske firma Paychex inc. i marts 2018.[4]

Lessor havde i 2018 130 medarbejdere[5] (mod 106 medarbejdere i 2017). I 2014 var firmaets samlede omsætning 124,9 millioner kroner.[6] Frem til 2017 steg omsætningen til ca. 170 millioner kroner.[4] Firmaet har leveret løsninger til over 50.000 virksomhedskunder[1], heraf de godt 45.000 i Danmark.[7] Lessors kunder er hovedsagligt private, men Lessor har også i et mindre omfang offentlige kunder. I 2015 havde firmaet 47 offentlige kunder og Lessors markedsandel for lønsystemer til offentlige kunder i Danmark blev samme år vurderet til at ligge mellem 0-5%.[8]

Peter Colsted var fra 2016-2019 administrerende direktør for hele Lessor Group. I december 2019 overtog Henrik Basso Reichsthaler Møller posten som administrerende direktør.

I 2006 modtog virksomheden Realkredit Danmarks Kloge m2 pris for de klimatiltag, der var anvendt på Lessors hovedkontor i Allerød.[9]

Referencer

Eksterne henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.