Lex posterior

Lex posterior (lat. den seneste lov) er et juridisk retsanvendelsesprincip, hvorefter at en ny lovbestemmelse som udgangspunkt går forud[1] for ældre lovgivning på området.[2] Forudsætningen er dog, at den nye lovbestemmelse er på samme niveau som den ældre lov; da det i modsat fald vil være i strid med princippet om lex superior.

Med en hel sætning: Lex posterior derogat priori; altså seneste lov ophæver [den] ældre.[3]

Reglen om lex posterior kan fraviges.[4]

Se også

Litteratur
  • Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  • Jens Evald: Juridisk teori, metode og videnskab. 2. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757438420
  • Peter Blume: Retssystemet og juridisk metode. 2020. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757443288
  • siderne 61-67 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1

Referencer
  1. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle__rettens_kilder_1999.pdf
  2. https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  3. https://denstoredanske.lex.dk/lex_posterior_derogat_priori
  4. (Blume 2020)
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.