Liberalt Folkeparti

Liberalt Folkeparti var officielt et landsdækkende politisk parti, men reelt en kommunalpolitisk udbryderliste i Esbjerg Kommune. Kort inden kommunalvalget i Esbjerg Kommune 2017 havde de to stiftere, der hidtil havde repræsenteret partiet i Esbjerg Byråd dog trukket sig,[1] og partiet opnåede da heller ikke valg.

Liberalt Folkeparti  
 
Grundlagt 2014
Nedlagt 2017
Pladser i Folketinget
0 / 179
Pladser i byrådene:
2 / 2.444
 
Partifarve(r) Grøn
Partibogstav D (lokalt)
 
Website liberalt-folkeparti.dk

Oprettelsen

Partiet blev stiftet i 2014 af de to tidligere byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, Freddie og Kim Madsen, efter en række interne stridigheder i Dansk Folkepartis lokalafdeling i Esbjerg Kommune.[2] Partiet meddelte ved stiftelsen, at man ønskede at opstille til Folketinget ved valget i 2015. Freddie Madsen sad i Folketinget i perioden 2001-05.

Politik

Partiet har en meget kritisk tilgang til Den Europæiske Union, og ønsker at begrænse dennes magt. Derudover mener partiet, skal Danmark bør træde ud af Schengen-samarbejdet.[3] Partiet slår fast, at Danmark ikke skal være et indvandringsland, og er således meget kritisk over for multikulturisme.[4] Ideologisk set kan man placere partiet som et nationalkonservativt parti med socialdemokratiske træk, især fordi partiet tidligere ønsket lokale skattestigninger for at undgå at spare på velfærden.[5]

Vælgererklæringer

I perioden fra 29. april 2014 til 29. april 2017 indsamlede partiet vælgererklæringer med henblik på at blive opstillingsberettiget til Folketinget, hvilket ikke lykkedes for dem.

Referencer

  1. "Freddie Madsen og søn forlader politik".
  2. "Web-TV: Far og søn stifter eget parti | Esbjerg | jv.dk". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 14. august 2015.
  3. "Forside - Liberalt Folkeparti - dit land, dit valg". Arkiveret fra originalen 13. januar 2016. Hentet 14. august 2015.
  4. "Forside - Liberalt Folkeparti - dit land, dit valg". Arkiveret fra originalen 12. januar 2016. Hentet 14. august 2015.
  5. "Liberalt Folkeparti vil have skatten sat op | Esbjerg | jv.dk". Arkiveret fra originalen 7. august 2015. Hentet 14. august 2015.

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.