Lindås
Lindås er en tidligere kommune i det daværende Hordaland nu Vestland fylke, i Norge. Den grænsede i nord til Masfjorden og Modalen, og i vest til Radøy og Austrheim. Over fjorden eller trange sunde omgives Lindås også af kommunerne Gulen i nord, Vaksdal og Osterøy i øst, Bergen i syd, og Meland i vest. Lindås har broforbindelse mod Bergen via Hagelsundbroen og Nordhordlandsbroen, og til Meland af via Hagelsundbroen og Krossnessundet bro. Dele a f det store olieindustrianlæg Mongstad ligger i Lindås Kommune.
| Lindås | |
| Våben | Kort |
|---|---|
![]() |
![]() |
| Fakta om Lindås | |
| Kommunenummer: | 1263 |
| Fylke: | Hordaland |
| Kommunesæde: | Knarvik |
| Areal: | 474 km² |
| Indbyggere: | 15.607 (1. januar 2016) |
| Politik | |
| Borgmester: | Astrid Aarhus Byrknes (2007-2019) |
| Sprog: | Nynorsk |
| Websted: | www.lindås.kommune.no |
Kommunereformen
I forbindelse med kommunereformen er det vedtaget at Radøy lægges sammen med Meland og Lindås.[1] I et fælles kommunestyremøde for Meland, Lindås og Radøy 22. juni 2017 blev det vedtaget at den nye storkommune, som bliver en realitet fra 1. januar 2020, skal hedde Alver.[2] Den nye kommunen vil få rundt 28.000 indbyggere og blive den 33. største målt i indbyggertal i Norge.

Eksterne kilder/henvisninger
- Vedtak 801 i Endringer i kommunestrukturen publiseret af Stortinget.
- Anders Tesdal Galtung og Leif Rune Løland (2017-06-22). "– Dette er ein stor dag i Nordhordland". NRK Hordaland. Foto: Tim Christian Wassmo. Hentet 2017-06-22.
- Lindås på snl.no

