Lindum Kirke
Lindum Kirke er en kirke i Lindum Sogn i det tidligere Nørlyng Herred, Viborg Amt, nu Viborg Kommune. kor og skib, er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. Norddøren er bevaret i tilmuret tilstand, på karmstene ses svære rundstave, der foroven ender i primitive mandshoveder. Syddøren er i brug og har bevaret en karmsten med rundstav. I skibets nordmur ses et romansk vindue i brug, i korets nordvæg ses et romansk vindue med rundstav som indvendig niche. I korgavlen ses en reliefkvader med mandshoved. Tårnet er opført i sengotisk tid, våbenhuset er formodentlig fra 1800-tallet. Kirken blev istandsat i 1967.
| Lindum Kirke | |
|---|---|
![]() | |
| Generelt | |
| Opført | romansk tid |
| Geografi | |
| Adresse | Stævnestedet 1, Lindum, 8830 Tjele |
| Sogn | Lindum Sogn |
| Pastorat | Vammen-Lindum-Bigum Pastorat |
| Provsti | Viborg Østre Provsti |
| Stift | Viborg Stift |
| Kommune | Viborg Kommune |
| Kommune (1970) | Tjele Kommune |
| Eksterne henvisninger | |
| www.vammenkirke.dk | |
| Oversigtskort | |
![]() Lindum Kirke Lindum Kirkes beliggenhed | |
Kor og skib har fladt bjælkeloft. Den romanske korbue er bevaret med profilerede kragbånd. Altertavlen er et maleri af Larsen Lund fra 1924 i rammeværk af P.C. Skovgaard. Prædikestolen er fra 1576 med allegoriske malerier fra 1700-tallet. Døbefonten af granit er en ny kopi efter en romansk font.
Eksterne kilder og henvisninger
- Lindum Kirke Arkiveret 31. januar 2011 hos Wayback Machine hos nordenskirker.dk
- Lindum Kirke hos KortTilKirken.

.svg.png.webp)