Litra E

Litra E var et dansk damplokomotiv.

Denne artikel omhandler eksprestoglokomotiverne bygget mellem 1914 og 1950. For godstogslokomotiverne leveret til Jysk-Fyenske Jernbaner i 1868, se Litra E 27-36 og 43-44
E 978 der sammen med E 994 i 1972 trak Kong Frederik 9.'s båretog til Roskilde. Indtil 2008 var E 978 opstillet ved Fredericia Station.
F 1200 (ex. DSB E 964) på besøg på Danmarks Jernbanemuseum i 2008.

De første 11 lokomotiver leveredes af Nydquist & Holm til de svenske statsbaner SJ 1914-1916 som F 1200-1209 og 1271. Elektrificeringen af de svenske hovedbaner overflødiggjorde imidlertid lokomotiverne, og de blev derfor solgt i 1937 til DSB. Her fik de litra E 964-974. Disse suppleredes 1942-1950 med yderligere 25, E 975-999, fra Frichs.

Lokomotiverne udrangeredes op gennem 1960'erne, idet de sidste forsvandt sammen med dampdriften hos DSB i 1970. De fleste ophuggedes efterhånden, men seks eksisterer stadig:

E 964 og 966 er således vendt hjem til deres gamle hjemland, Sverige, ved Sveriges Jernbanemuseum.

E 987 tilhører en privatperson.

E 991 og E 994 tilhører Danmarks Jernbanemuseum, hvor 991 er tiltænkt kørsel (er dog for tiden ikke køreklar), mens 994 er opstillet på museet.

E 996 tilhører International Railway Museum i Peterborough i England.

Tekniske specifikationer

Lokomotivet var 21,3 meter langt over pufferne inkl. tenderen med 2 bogier. Det vejede i køreklar stand 88,4 tons + 55,2 tons for tenderen. Det måtte maksimalt køre 110 km/t og kunne trække et eksprestog på 450 tons, et persontog på 650 tons eller et godstog på 900 tons.

Lokomotivet har hjulstillingen 2C1 T2'2'.

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.