Lona Gyldenkrone
Abelone "Lona" Birgitte baronesse Gyldenkrone, født Gulowsen (30. januar 1848 i Christiania, død 29. maj 1934) var en norsk operasangerinde.
| Lona Gyldenkrone | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
30. januar 1848 Christiania, Norge |
| Død |
29. maj 1934 (86 år) København, Danmark |
| Søskende |
Jacob Gulowsen |
| Ægtefælle |
Emil Gyldenkrone |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Sanger, operasanger |
|
Information med symbolet | |
Hun var datter af datter af købmand Anders Gulowsen og Nanna Dithlovine Cecilie Gabrielsen. Hun var elev af fru Pauline Viardot, debuterede 1876 på Stockholms opera som Mathilde i Wilhelm Tell og gik samme høst over til operaen på Christiania Theater, hvor hun havde hovedpartier i Faust, Figaros Bryllup, Tannhäuser m.fl. Hun foretog senere flere koncertreiser, bl.a. med Henryk Wieniawski i Tyskland og Rusland vinteren 1878-79 og var derpå i 3 år ansat ved hofoperaen i Schwerin. Efter sit giftermål med den danske legationssekretær, baron Emil Gyldenkrone (27. oktober 1838 i Skanderborg – 15. maj 1902 i Maribo) 27. august 1882 trådte hun tilbage og boede siden i Danmark, hvor hendes mand var amtsforvalter.
Hun er malet 1872 af Peter Nicolai Arbo.
