Lorenz Heister
Lorenz Heister (19. september 1683 i Frankfurt a. M. - 18. april 1758 i Helmstedt) var en tysk kirurg.
| Lorenz Heister | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
19. september 1683 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland |
| Død |
18. april 1758 (74 år) Bornum am Elm, Niedersachsen, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Universiteit Leiden, Universitet af Harderwijk, Amsterdam Universitet, Justus-Liebig-Universität Gießen |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1730), Det Preussiske Videnskabsakademi, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse |
Anatom, universitetsunderviser, botaniker, kirurg |
| Fagområde |
Botanik |
| Arbejdsgiver |
Universität Helmstedt |
| Arbejdssted |
Altdorf bei Nürnberg |
| Elever |
Gottfried Christoph Beireis |
|
Information med symbolet | |
Heister studerede i Giessen og i Holland, hvor han var elev af Ruysch og Boerhaave, gjorde tjeneste ved de engelsk-hollandske tropper og blev doktor i Harderwijk 1708 og overlæge ved den hollandske hær 1709 og endelig professor i anatomi og botanik i Altdorf 1710. Professor chirurgiæ blev han 1720 i Helmstedt, og 1730 føjedes det botaniske professorat til. Heister gjorde Helmstedt til den tyske kirurgis centrum og grundlagde den videnskabelige kirurgi der.
Han udgav en mængde, ofte optrykte lærebøger: Chirurgie 1718), Institutiones chirurgicæ (1739), Die kleine Chirurgien (1747), Compendium anatomicum (1717), men skrev også over botanik og intern medicin. I hans Tractatus de cataracta, giaucomate et amaurosi (1712) gav han bidrag til forståelse af stærs opståen i øjet. Heisters navn er knyttet til en klapdannelse i galdeblærens hals og til en udvidning på den store halsvene (Diverticulum Heisteri = Bulbus superior venæ jugularis internæ).
Kilder
- Heister, Lorenz i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)
