Lucas Haren

Lucas Janus Ravn-Haren[1] (født 13. oktober 1997) er en dansk fodboldspiller, der spiller for Kongsvinger IL.

Lucas Haren
Personlig information
Fulde navn Lucas Janus Ravn-Haren[1]
Født 13. oktober 1997 (26 år)
Danmark
Højde 180 cm[2]
Position Kant
Klubinformation
Nuværende
Kongsvinger IL
Ungdom
Hellerup IK[3]
0000-2016 FC Nordsjælland
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2016 Hellerup IK 19 (5)
2017-2018 Randers FC 7 (0)
2018 Hellerup IK 16 (7)
2019–2021 Helsingør 66 (3)
2021–2024 Fremad Amager 76 (17)
2024- Kongsvinger IL 0 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 29. juni 2021.

† Kampe (mål).

Han er søn af tidligere Lyngby Boldklub- og F.C. København-spiller Piotr Haren og barnebarn af Janusz Andrzej Haren, som blandt andet spillede for Widzew Lodz og B.93 samt Polens fodboldlandshold.[4]

Karriere

Haren spillede i FC Nordsjællands ungdomsafdeling i tre år.[3]

Haren skiftede i sommeren 2016 fra FC Nordsjælland til Hellerup IK i et ønske om at spille seniorfodbold, som kun i et begrænset omfang var muligt i FC Nordsjælland. Han skrev under på en etårig kontrakt.[3]

Randers FC

Hellerup IK spillede pokalkamp mod Randers FC den 11. oktober, hvor Haren gjorde sig positivt bemærket, og en måneds tid senere var han til prøvetræning i Randers FC.[5] Dette resulterede i, at han den 8. december 2016 skiftede til klubben, hvor han skrev under på en toårig kontrakt.[6]

Haren fik sin debut for Randers FC den 15. marts 2017. Han startede på bænken, men erstattede Marvin Pourié i det 89. minut i en 1-0-sejr over SønderjyskE i DBU Pokalen.[7] Debuten i Superligaen kom den 19. marts 2017, da han blev skiftet ind i det 90. minut som erstatning for Johnny Thomsen i et 1-0-nederlag til SønderjyskE.[8]

Grundet manglende spilletid ophævede Haren og Randers FC den 11. april 2018 samarbejdet.[9] Han spillede samlet set syv kampe for klubben i alle officielle turneringer.

Hellerup IK

Han trænede herefter i den resterende del af turneringen med i sin gamle klub, HIK.[10] Han skiftede sidenhen til Hellerup IK, for hvem han spillede sin første officielle kamp i 2. division efter sin tilbagevenden den 4. august 2018, som endte 1-1 mod Vanløse IF.[1]

Efter en halv sæson i Hellerup IK forlod han klubben ved udgangen af 2018.[11]

FC Helsingør

Den 4. december 2018 blev det offentliggjort, at Haren skiftede til FC Helsingør. Han skrev under på en aftale gældende frem til sommeren 2021.[11]

Referencer

  1. "HIK 1-1 Vanløse". DBU.
  2. "LUCAS HAREN". Randers FC. Arkiveret fra originalen 16. februar 2017. Hentet 15. februar 2017.
  3. Rasmus Dalgaard (15. juli 2016). "Midtbanetalent skifter FCN ud med 2. Division i jagten på seniorfodbold". dbold.dk. Hentet 15. februar 2017.
  4. Christian Carus (8. december 2016). "Lucas Haren vil hurtigt i Superligaen". Randers Amtsavis. Hentet 15. februar 2017.
  5. Rasmus Eliott Jensen (14. november 2016). "19-årig HIK-talent til prøvetræning i Randers". dbold.dk. Hentet 15. februar 2017.
  6. "RANDERS FC HENTER LUCAS HAREN I HIK". Randers FC. 8. december 2016. Arkiveret fra originalen 14. februar 2017. Hentet 15. februar 2017.
  7. "RANDERS VS. SØNDERJYSKE 1 - 0". soccerway.com. 15. marts 2017.
  8. "SØNDERJYSKE VS. RANDERS 1 - 0". soccerway.com. 19. marts 2017.
  9. "RANDERS FC OG LUCAS HAREN OPHÆVER SAMARBEJDET". randersfc.dk. 11. april 2018. Arkiveret fra originalen 16. juni 2018. Hentet 21. august 2018.
  10. "Haren på spring efter ny klub". bold.dk. 31. maj 2018.
  11. https://fchelsingor.dk/2018/12/04/fc-helsingoer-skriver-kontrakt-med-lucas-haren/

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.