Ludvig Ferdinand Luplau

Ludvig Ferdinand Luplau (26. juli 1800 i Kolding16. december 1837 i Dalby) var en dansk præst.[1][2]

Liv og karriere

Han var søn af sognepræst Johannes Elias Ludvig Luplau og Anna Charlotte Rosine f. Chemnitz.[3] Faderens slægt var en tysk adelsfamilie, der i 1700-tallet var indvandret til Danmark.

Han dimitterede fra Viborg Skole i 1819, tog teologisk embedseksamen i 1824 og blev i 1826 kantor, organist og skolelærer ved Vallø Slots menighed, i 1828 sognepræst i Vester UlslevLolland, hvorfra han i 1831 forflyttedes til Dalby og TurebySjælland.

Han blev i 1826 gift med Maria Elisabeth Bernburg, en døbt jødinde (født i Hamborg 1802). Sammen fik de flere børn: Louise (senere gift med pastor Carl Emil Janssen), Amalia, Philippa, Ludvig, Adam Vilhelm og Marie (død 1837).[4]

Han levede i fattige kår, især efter han på Lolland havde pådraget sig gæld. Han skrev i den tid til en ven: Om også jeg blev Millionær, vilde jeg ikke ophøre at være Landsbypræst. Efter hans død udkom der 2 samlinger af hans prædikener (1841-46).

Han er begravet på Dalby kirkegård.

Referencer

  1. Dalby præstegaard, set 4. februar 2015 på aneopslag.dk
  2. Dansk biografisk Lexikon, set 4. februar 2015 på Runeberg.org
  3. Folketællingen 1801, Kolding Købstad, set 4. februar 2015 på Danish Family Search
  4. Folketællingen 1834, Sønder Dalby sogn, set 4. februar 2015 på Danish Family Search
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.