Ludvig Holm
Ludvig Sophus Adolph Theodor Holm (24. december 1858 i København – 8. april 1928 smst) var en dansk violinist og komponist.
| Ludvig Holm | |
|---|---|
![]()  | |
| Information | |
| Født | 
24. december 1858  København, Danmark  | 
| Død | 
8. april 1928 (69 år)  København, Danmark  | 
| Gravsted | 
Frederiksberg Ældre Kirkegård  | 
| Statsborger | 
Danmark  | 
| Far | 
Vilhelm Christian Holm  | 
| Beskæftigelse | 
Violinist, komponist  | 
| Instrumenter | |
| 
Violin  | |
| 
Information med symbolet  | |
Ludvig Holms far var komponisten Vilhelm Christian Holm, der også var bratschist i Det Kongelige Kapel og sønnen valgte den samme vej. I årene 1875-1878 studerede han på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Valdemar Tofte, Edmund Neupert, J.P.E. Hartmann, Niels W. Gade og Johan Christian Gebauer som lærere. I 1880 konkurrerede han sig ind i kapellet hvor han i 1900-1917 var koncertmester. Han var en årrække næstformand i Kammermusikforeningen og i mange år kunstnerisk leder af Folkekoncerterne af 1886. Fra 1911 til dets ophør 1920 var han leder af C.F.E. Hornemans konservatorium, i hvis bestyrelse han havde siddet siden 1906. Fra 1922 til sin død var han lærer ved Det kgl. musikkonservatorium. Han sad også i hovedbestyrelsen for Dansk Tonekunstner Forening indtil 1909 og var Ridder af Dannebrog.
Musik
    
- op. 1 Fire sange
 - op. 2 Klavervariationer
 - op. 3 klaver
 - op. 4 klaver
 - op. 5 Strygekvartet Eb-dur
 - op. 6 Violinkoncert (1905)
 - op. 7 Klaverkvintet
 - op. 8 Strygekvartet i Bb-dur (1913/1916/1924)
 - op. 9 klaver
 - op. 10 Symfonisk fragment (1927)
 
- Sonate i C-dur (til konservatorieoptagelsesprøven 1874)
 - Allegretto (klaver 1882)
 - Promenade (klaver 1882)
 - Uset af Verdens Øie og Den Menneskesøn, som født af Gud (blandet kor SATB – 1883)
 - Reinald synger (blandet kor SATB – 1883)
 - Foraarsstemninger Sonate for Piano-Forte (1888)
 - Serenade (klaver 1888)
 - Praeludium orgel 1901
 - Con brio (klaver 1905)
 - Andante espressivo (klaver 1907)
 - Ländler (klaver 1915)
 - Kærlighed, Danmarks Æventyr (til Tivolireyen 1916)
 - Trois petites valses (Tirolienne, Valse lente, Ländler – 1916)
 - Fire Fantasiestykker for Klaver (1917)
 - Allegretto quasi Andantino klaver 1923
 - Vaarbrud og Fuglestemmer klaver 1922
 
- 6 kleine Klavierstudien für die Jugend
 - Introduction (bratsch og klaver)
 - Fædreneland, ved den bølgende Strand (blandet kor SATB)
 - 2 Klaverstykker i d-mol og E-dur
 
kilder m.m.
    
- Ludvig Holm på gravsted.dk
 - Dansk biografisk Leksikon 1979
 
