Ludwig Bohnstedt
Ludwig Bohnstedt (27. oktober 1822 i Sankt Petersborg i Russiske Kejserrige – 3. januar 1885 i Gotha i Sachsen-Coburg og Gotha) var en tysk arkitekt. Bohnstedt studerede arkitektur i Berlin ved Humboldt-Universität zu Berlin, og blev i 1851 kaldt til Rusland af Storfyrstinde Helene Paulovna som overarkitekt for hendes palæ og blev i 1858 professor ved kunstakademiet i Sankt Petersborg, hvor han udførte talrige bygninger, blandt andet det kinesiske palæ, et nonnekloster, rådhuset og forskellige adelige palæer. I 1863 bosatte han sig i Gotha, hvor han også ledede betydelige byggeforetagender. I 1872 vandt han førstepræmien i konkurrencen til en ny rigsdagsbygning i Berlin, som dog ikke kom til udførelse.
| Ludwig Bohnstedt | ||
|---|---|---|
![]() | ||
| Personlig information | ||
| Fødenavn |
Franz Ludwig Carl Bohnstedt | |
| Født |
27. oktober 1822 Sankt Petersborg | |
| Død |
3. januar 1885 (62 år) Gotha | |
| Hvilested |
Hauptfriedhof Gotha | |
| Land |
Det Russiske Kejserrige | |
| Uddannelsessted |
Akademie der Künste, Det kejserlige kunstakademi | |
| Arbejde | ||
| Kendte værker |
Letlands Nationalopera | |
|
| ||
|
Information med symbolet | ||
Kilder
Ludwig Bohnstedt i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915)
| | Spire Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
