Lundgaard & Tranberg
Lundgaard & Tranberg Arkitekter er en dansk arkitektvirksomhed, grundlagt 1983 af Boje Lundgaard og Lene Tranberg. Lundgaard døde i 2004, hvorefter Lene Tranberg førte tegnestuen videre.
| Lundgaard & Tranberg | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform |
Aktieselskab |
| Grundlagt |
1983 |
| Grundlæggere |
Boje Lundgaard Lene Tranberg |
| Hovedsæde |
København, Danmark |
| Eksterne henvisninger | |
|
Virksomhedens hjemmeside | |
| CVR-nummer |
80398212 |
| OpenCorporates |
dk/80398212 |
|
Information med symbolet | |

Firmaet er gradvist vokset til større og større anerkendelse. I 1980'erne bidrog arkitekterne med i Byg & Bo 1988, der materialiserede sig i Odense-bydelen Blangstedgård. I samme årti og begyndelsen af 1990'erne blev de kendt for kraftvarmeværker og tekniske anlæg i bl.a. Horsens og Helsingør.
Lundgaard & Tranberg blev for alvor kendt i en brederede offentlighed med boligbebyggelsen Charlottehaven på Strandboulevarden, Tietgenkollegiet i Ørestaden samt Skuespilhuset, som Boje Lundgaard ikke nåede at se opført.
Tre år i træk har Lundgaard & Tranberg Arkitekter modtaget RIBA European Award af Royal Institute of British Architects; 2006 for fakultetsbygningen Kilen for Copenhagen Business School på Frederiksberg, 2007 for Tietgenkollegiet i Ørestad Nord, og 2008 for Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus i København.